JonBenét Ramseys far har modtaget skræmmende brev: Han dræbte din datter

Hun var en glad lille seksårig pige.
Men midt i julen blev JonBenét Ramsey fundet død.
Dødsfaldet sendte chokbølger igennem hele USA, da det skete i 1996.
I mere end 20 år har efterforskere forsøgt at få svar på, hvad der skete med den lille pige.
Uden held.
Der er kommet flere teorier frem om, hvem der kunne have stået bag.
Blandt andet har både hendes bror, der var ni år på dødsdagen, og hendes forældre været mistænkt.

I 2016 udkom dokumentaren ”The Case of: JonBenét Ramsey”, som påstod, at broren Burke, muligvis ved et uheld kunne have dræbt sin lillesøster.
Men ej heller efter den dokumentar, blev mordmysteriet for alvor løst.
Han er morderen
Nu har Netflix taget fat i mordmysteriet.
Det sker i forbindelse dokumentaren ”Cold Case – Who killed JonBenét Ramsey”.
Den udkom i slutningen af november i år.
Og nu er der sket noget ganske banebrydende.

Familien har nemlig modtaget et uhyggeligt brev fra en kvinde.
Det fortæller faren John Ramsey til DailyMail.
Og han fulgte med det samme op på brevet.
- Baseret på al denne omtale fik jeg for nylig et brev fra en dame, hvori der stod: 'Min eksmand er morderen, og jeg har holdt det her inde, så længe jeg kan - venligst ring til mig,' siger Ramsey til mediet og fortsætter.
- Vi rakte ud til hende, men hun tog ikke telefonen, så jeg ved ikke. Vi har delt det med en privatdetektiv.
Derfor kunne det i den grad tyde på, at mordmysteriet om JonBenét Ramsey langt fra er lukket helt i.

JonBenét Ramsey blev fundet død i familiens kælder den 26. december 1996.
Hun var netop blevet puttet. Det var sidste gang, hun blev set i live.
Men måske bliver det i år, at familien får lov til at fejre jul med fred i sindet.
Hvis brevet holder stik, kan det i hvert fald betyde, at sagen efter 28 muligvis kan blive opklaret.