Krimi3. februar 2022

Jobsamtale gik helt galt: 21-årig kvalt i sit eget hår

En 21-årig kvinde var til jobsamtale på en fabrik i Hviderusland, da hendes hår satte sig fast i en maskine. 20 dage efter døde kvinden af sine kvæstelser.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

På tragisk vis blev 21-årige Umida Nazarova fra Hviderusland kvalt under en jobsamtale.

Det skriver Daily Mail.

Umida Nazarova var ved at blive vist rundt på fabrikken Svarmet, der producerer svejsetråd og elektroder, da hendes løse hår pludselig satte sig fast i en af fabrikkens maskiner.

Hendes lange hår blev viklet rundt om hendes hals, mens hendes hovedbund blev revet af, og hun blev dækket af blod.

Kvinden kom aldrig til bevidsthed igen, og efter 20 dage blev hun erklæret død.

Umida Nazarovas forældre sidder nu tilbage med den største sorg - og kritik af fabrikken.

Hendes far Dmitry mener, at sikkerhedsreglerne blev brudt, fordi de kunne se hendes lange hår.

- De tog to liv. Hun var gravid i syvende uge, lød det fra faren.

Det hviderussiske undersøgelsesudvalg har forklaret, at en kvindelig ansat viste den 21-årige, hvordan udstyret virkede og satte det på pause for at notere i et register:

- Da hun drejede sit hoved tilbage mod kvinden, lå hun allerede bevidstløs på gulvet, og hendes hår var viklet ind i maskinen.

Retten har dømt en produktionschef for ‘manglende opfyldelse af sine officielle pligter på grund af uærlig og uagtsom attitude ... forårsager en persons død’.

Sponsoreret indhold