Krimi19. november 2021

Jaloux kvinde troede kæreste var utro: Hældte syre i hans ansigt

Kvinden kan se frem til 14 år bag tremmer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/syreskade-split.png
 Foto: Met Police/Privat

Jalousi kan som bekendt få de grimmeste sider frem i mennesker. For en 28-årig kvinde endte det i en 14 år lang fængselsdom, da hun fejlagtigt troede, at hendes kæreste var utro.

Det skriver Daily Mail.

Den 28-årige kvinde, Esther Afrifa, var overbevist om, at hendes 29-årige kæreste, Kevin Pogo, havde en affære med en anden kvinde.

Det førte til, at Afrifa en aften angreb sin kæreste med syre.

Hun havde på nettet købt en liter svovlsyre, som hun havde sat klar ved siden af parrets seng i det nordlige london.

Da kæresten var faldet i søvn, slog hun til og hældte syre udover hans bryst.

Kevin Pogo vågnede i panik, og var ikke klar over, hvad der var sket. Han bad derfor sin kæreste om at ringe efter en ambulance.

Afrifa lod derefter som om, at hun ringede efter hjælp, men uden at gøre det.

Senere på aftenen lå Kevin Pogo på sofaen og plejede sine sår. Og så slog Afrifa til igen ved at hælde syre direkte i ansigtet på ham.

Pogo løb skrigende væk fra lejligheden og fik hjælp af en fremmed til at skaffe lægehjælp.

Efter syreangrebet har Pogo fået permanente skader i ansigtet og på overkroppen.

Han har siden kæmpet med psykiske traumer efter episoden.

- Hver morgen når jeg vågner, føles det som dagen, hun angreb mig. Det er som om, tiden er gået i stå, siger Kevin Pogo.

- Hver gang nogen banker på døren, er jeg bange for, at nogen vil såre mig. Hun var hele min verden, og så gjorde hun det her mod mig. Jeg kan ikke forstå det.

Esther Afrifa kan se frem til 14 år bag tremmer, og hun bliver sansynligvis udvist til hjemlandet Ghana, når hun løslades.

Sponsoreret indhold