Krimi28. november 2022

Jæger dræbt af skud: Hans egen hund trådte på aftrækkeren

En jæger afgik i weekenden ved døden efter hans egen hund kom til at træde på et ladt haglgevær
Ozgur Gevrekoglu døde søndag efter at være blevet skudt af sin egen hund.
Ozgur Gevrekoglu døde søndag efter at være blevet skudt af sin egen hund.
 Foto: Facebook

Der findes jagtulykker, og så findes der de mere bizarre jagtulykker.

Denne artikel kommer til at omhandle den sidste kategori, kan vi roligt sige.

For søndag afgik en 32-årig mand ved døden efter en weekendjagt i Tyrkiet.

Her blev han ramt af et enkelt skud fra et haglgevær, og døde kort tid efter af sine voldsomme skader.

Det dræbende skud kom dog fra en meget uvant kant.

For ifølge flere medier var det jægerens egen hund, der endte med at tage livet af 32-årige Ozgur Gevrekoglu.

Det skriver Daily Mail.

Ulykken indtraf da Ozgur søndag var i gang med at pakke sit grej sammen efter at have været på jagt hele weekenden.

Han havde lagt sit ladte haglgevær i bagagerummet, hvilket skulle vise sig at blive katastrofalt.

For da hans hund efterfølgende skulle samme vej, endte den tilsyneladende med at træde på haglgeværets aftrækker, der fik sendt det dødbringende skud afsted.

Ozgur Gevrekoglu blev herefter hastet på hospitalet, men hans liv stod ikke til at redde.

Ozgur Gevrekoglu havde ifølge sine sociale medier flere hunde.
Ozgur Gevrekoglu havde ifølge sine sociale medier flere hunde.
 Foto: Facebook

Den ivrige jæger, der så ud til at være en stor hundeelsker ud fra hans mange billeder på de sociale medier, var 10 dage inden hans død blevet far til en lille baby.

Politiet efterforsker for nuværende sagen, men de første meldinger lyder, at der ikke er nogen mistanke om kriminelle handlinger i forbindelse med sagen.

Sponsoreret indhold