Krimi21. oktober 2023

Iskoldt drab af mand på løbehjul: Det gør politiet nu

Politiet efterforsker særdeles bredt i sagen om drabet, der torsdag fandt sted midt i København
Gerningsmanden er stadig på fri fod.
Gerningsmanden er stadig på fri fod.
 Foto: presse-fotos.dk

Der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål knyttet til det dramatiske skuddrab midt i København torsdag, hvor en 37-årig mand døde, og politiet er et stykke fra at kunne besvare dem.

Det fortalte vicepolitiinspektør og leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet i Københavns Politi Brian Belling lørdag.

– Vi er i gang med et stort indsamlingsarbejde, blandt andet hvad angår videomateriale. Og så afhører vi afdødes venner og familie, sagde han lørdag formiddag.

Yderligere kan BT fortælle, at politiet er til stede med dykkere, der leder efter elementer, der kan være smidt af gerningsmanden.

- Det kan være et gerningsvåben for eksempel, men det kan også være noget andet. Det kan være hvad som helst, der eventuelt er blevet smidt,« fortæller vicepolitiinspektør Brian Belling til mediet.

Den 37-årige blev ramt af flere skud på klos hold på hjørnet af Nyropsgade og Herholdtsgade tæt på Vesterport i København.

Det er fortsat politiets opfattelse, at han ikke var et tilfældigt offer.

Drabsmanden var forklædt som madbud.

Sponsoreret indhold