Krimi12. februar 2021

Iskold morgen med minus 20 grader

DMI har offentliggjort nattens kolde temperaturer fordelt på landsdele
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ipurestockxthree539958.jpg
 Foto: MEGA (arkivfoto)

Hvis du synes, det er ekstra koldt uden for, så er du ikke den eneste. Denne morgen er nemlig blevet målt til at være den koldeste morgen i ni år.

Især borgerne i Horsens har det ekstra koldt. Der er der blevet målt minus 20 grader. Det skriver Ritzau ifølge B.T.

Det er altså ikke blot den laveste temperatur i år, men den laveste siden februar 2012.

DMI har også meldt ud om den særligt kolde morgen, der især er iskold for østjyderne. Dog byder resten af dagen på mildere temperaturer, og det bliver en flot dag med sol og op til to graders frost, skriver DMI.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

Men det er ikke kun i Horsens, at det har været ekstremt koldt. Fyns Politi ønsker borgerne godmorgen med en meddelelse om, at der har været frostgrader helt ned til 18 grader i politikredsen.

​Artiklen fortsætter under tweetet ...

Når det er så koldt, så betyder det desuden, at saltet virker dårligere på vejene, oplyser politiet. Man skal derfor passe på i trafikken, da vejene er glatte.

Bornholm har på det seneste været hårdt ramt af store mængder sne fra snestormen, men faktisk er det her, det var varmest i nat. Der blev ifølge DMI målt 5,1 graders frost.

Sponsoreret indhold