Krimi31. oktober 2022

Irsk pige blev fængslet som narkokurer: Sådan ser hun ud i dag

To britiske piger tilbragte fra 2013 to år i et sydamerikansk fængsel efter de blev kendt skyldige i at have smuglet en stor mængde kokain
Michaella McCollum Connolly og Melissa Reid risikerede 15 års fængsel i Peru. De blev idømt seks år og otte måneders fængsel, men afsonede langt mindre. 
Michaella McCollum Connolly og Melissa Reid risikerede 15 års fængsel i Peru. De blev idømt seks år og otte måneders fængsel, men afsonede langt mindre.
 Foto: Scanpix Denmark

Det er aldrig en god idé at smugle stoffer.

Det kan man bare spørge de to britiske piger Michaella McCollum og Melissa Reid om.

De endte i 2013 med at bruge et par år i en uhumsk celle, da de blev taget med hele 12 kilo kokain i kufferten ved ankomst til Jorge Cháves internationale lufthavn i Lima, Peru.

Nu er Michaella McCollum, der blev løsladt efter to år og seks måneder i helvedes fængsel, aktuel i en ny serie på Netflix.

Den nu 29-årige kvinde er slet ikke til at genkende.

Dengang gik billederne af hende i håndjern verden rundt, og hun blev udover besiddelse af kokain kendt for sin store knold på hovedet.

Michaella McCollum var 20 år, da hun blev fængslet. 
Michaella McCollum var 20 år, da hun blev fængslet.
 Foto: Scanpix Denmark

Hendes karakteristiske frisure med den store knold på hovedet er siden blevet erstattet med en noget mere glamourøs stil.

Den Netflix-aktuelle Michaella McCollum fejrer her visningen af dokumentaren med en stor kage.
Den Netflix-aktuelle Michaella McCollum fejrer her visningen af dokumentaren med en stor kage.
 Foto: Instagram/michaella_mccollum

Idømt hård straf

Michaella McCollum har tidligere fortalt, hvordan hun tog beslutningen om at smugle stoffer høj på stoffer.

Ifølge hende sniffede hun ketamin og kokain på en McDonalds på Ibiza, da hun besluttede sig for at smugle kokain fra Ibiza til Barcelona.

Sådan så Melissa Reid ud i juni 2016, da hun steg på et fly hjem fra Lima, Peru.

 
Sådan så Melissa Reid ud i juni 2016, da hun steg på et fly hjem fra Lima, Peru.
 Foto: ASSOCIATED PRESS

I stedet for en kort tur til den catalanske hovedstad endte hun dog med at blive taget med 12 kilo kokain i lufthavnen i Lima, Peru.

Fire måneder senere blev hun og Melissa Reid idømt seks år og otte måneders fængsel.

Fra kokainsmugler til influencer

I fængslet brugte Michaella McCollum primært tiden i skønhedssalonen, som ifølge hende var "himlen i fængslet," og som også senere hjalp hende med at blive løsladt.

- Jeg havde ingen erfaring med faget, men jeg var rigtig god til det, og fik flere klienter i fængslet, udtalte hun i en dokumentar på BBC.

Dette foto fra august 2013 viser Michaella McCollum, da hun ankommer til retten i Peru.  
Dette foto fra august 2013 viser Michaella McCollum, da hun ankommer til retten i Peru.
 Foto: Scanpix Denmark

I august 2016 var jobbet i fængslets skønhedssalon medvirkende til, at hun blev prøveløsladt fra fængslet.

13. august samme år stod Michaella McCollum så endelig på irsk jord igen, da hun efter sin løsladelse ankom til lufthavnen i Dublin.

Siden har den dømte kokainsmugler skabt sig noget af et navn på de sociale medier, hvor hun deler ud fra sin hverdag med sine to tvillingdrenge, som hun fik i 2018.

I skrivende stund har hun over 87.000 følgere på Instagram, der kan følge med i hendes adskillige rejser rundt om i verden.

Michaella McCollum i selskab med sine to drenge Rafael og Rio.
Michaella McCollum i selskab med sine to drenge Rafael og Rio.
 Foto: Instagram/michaella_mccollum

Sponsoreret indhold