Krimi9. januar 2020

Ingen ville have sex med 20-årig kvinde på fly: Så gik hun amok

Da 20-årig kvinde gik amok på et fly i maj måned sidste år, måtte hun holdes tilbage af seks personer for ikke at angribe andre passagerer og personalet på flyet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fly_4.jpg
 Foto: MEGA (arkivfoto)

Det lader til, at kombinationen af liderlighed og alkohol kan få det værste frem i folk… Det beviste 20-årige Demi Burton, da hun i maj sidste år steg ombord på et Etihad-fly fra Abu Dhabi til Manchester.

Kvinden var allerede godt sendt af sted, da hun boardede flyet, men om bord fortsatte hun med at nyde godt at rødvinen, som flypersonalet serveret til hende.

Det skriver The Telegraph

De rigelige mængder alkohol og formentlig også en spirende seksuel lyst fik kvinden til at komme med en række seksuelle bemærkninger til to mænd ombord på flyet.

Demi Burton spurgte dem blandt andet, om de ikke ville være med i ”mile-high-klubben” (sex ombord på et fly red.).

Det afviste mændene til Demis store skuffelse imidlertid, men det fik hende ikke til at stoppe de upassende kommentarer.

Det resulterede i, at personalet stoppede med at udskænke alkohol til den på det tidspunkt noget påvirkede kvinde.

Og det eskalerede for alvor konflikten. Ifølge vidner begyndte hun da at råbe ”så kan I lige så godt lande flyet nu!”.

I retten, hvor Demi Burton blev idømt seks måneder fængsel, kom det frem, at den anspændte episode spandt sig over fire timer.

Flypersonalet forsøgte at berolige hende, men det endte blot ud i, at hun uddelte skaller, rev og sparkede.

En læge blev sågar også bidt i albuen. Han fortalte i retten, at han hellere ville have været på vagt på skadestuen, end at have været ombord på flyet med den unge 20-årige kvinde.

Kvindens forsvarsadvokat forklarede, at hun havde drukket for at komme sin flyskræk til livs, og at hun nu er utrolig flov over sin opførsel.

  • - Din opførsel var ubehagelig, voldelig og vedholden over en længere periode. Så slem, at en læge forklarede, at han ikke engang i sit arbejde på skadestuen aldrig har oplevet sådan aggressiv opførsel, sagde dommeren John Edwards, da han afsagde dom over den 20-årige kvinde.

Sponsoreret indhold