Krimi23. august 2023

Influenceren Burak Can Tas er død i en motorcykelulykke få uger før sit bryllup

Den 23-årige motorcykelentusiast blev forlovet med Yaren Kara den 3. juli og deres bryllup skulle have fundet sted om nogle uger. Burak Can Tas nåede inden sin død at fortælle, hvordan Yaren Kara ændrede hans liv
Burak Can Tas og Yaren Kara blev forlovet i juli og forventede at blive gift om nogle uger. Nu er Burak Can Tas omkommet i en motorcykelulykke.
Burak Can Tas og Yaren Kara blev forlovet i juli og forventede at blive gift om nogle uger. Nu er Burak Can Tas omkommet i en motorcykelulykke.
 Foto: Instagram

For få måneder siden fortalte 23-årige Burak Can Tas til sine følgere, hvordan kæresten Yaren Kara havde ændret influencerens liv.

- Indtil nu forstod jeg ikke, hvad kærlighed betød eller hvordan det var at være elsket. Det lærte jeg af dig, min elskede. Jeg er taknemmelig for, at du aldrig har givet slip op mine hænder. Jeg er klar til rejsen med dig indtil livet slutter.

Parret, som begge delte en stor interesse for motorcykler, blev forlovet den 3. juli, og brylluppet skulle allerede finde sted om et par uger.

Men sådan bliver det desværre aldrig.

Burak Can Tas er nemlig død i en motorcykelulykke.

Det skriver blandt andet Mirror.

Burak Can Tas kørte galt på sin motorcykel og blev kastet af motorcyklen i Adana, Tyrkiet.

Influenceren blev hastet til hospitalet, men her kunne lægerne intet stille op med skaderne som han havde pådraget sig i ulykken.

Yaren Kara har på sin Instagram også delt en besked til Burak Can Tas

- Jeg er virkelig taknemmelig for hver dag som jeg fik lov til at bruge med dig, min elskede. Min eneste ene som jeg vil savne så meget, skriver hun blandt andet i den længere besked.

Yaren Kara fortæller desuden også, at hun har adgang til Burak Can Tas’ konto og telefon, og derfor vil hun samle alle minderne og give dem tilbage til Tas' familie.

Sponsoreret indhold