Krimi17. oktober 2020

Indisk kvinde sad indespærret på toilet i et år

En 33-årig kvinde fra Haryana i Indien er blevet reddet fra fangeskab efter over et år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20201015-182342-3-1920x1264we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Under frygtelige elendige forhold blev den 33-årige Ramrati holdt fanget i over et år, før hun tidligere på ugen blev reddet ud af myndighederne i byen Rishpur, der ligger i det nordlige Indien i delstaten Haryana.

The Independent skriver, at kvindens mand nu er anholdt og sigtet for psykisk vold samt indespærringen af hustruen.

Rajni Gupta, der er områdeleder af organisationen "Women and Child Development Department" i Haryana, fortæller, at de fandt frem til kvinden efter at have fået et tip.

- Jeg modtog fortrolig oplysning om, at en kvinde skulle være låst inde på et toilet i over et år, og da vi nåede frem, viste det sig at være sandt, siger hun.

Gupta fortæller videre til mediet, at kvinden lignede en, der ikke havde fået noget at spise i flere dage. Og at hun var kraftigt underernæret.

Manden, der nu er sigtet, afviser alle anklager og nægter sig skyldig.

I stedet lyder hans forklaring, at hans kone har opholdt sig på det lille toilet helt frivilligt, da hun er "mentalt ustabil".

- Vi har haft hendes til lægen, men det har ikke hjulpet, fortæller han til Independent.

https://imgix.seoghoer.dk/20201015-181818-4-1024x1370we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Det er tydeligt, at den indiske kvinde Ramrati er ekstremt underernæret. Tirsdag blev hun reddet ud fra det lille rum efter et år. Foto: Ritzau Scanpix

Dog har politiet ikke kunne finde beviser for mandens påstande. Det har ikke været muligt at indhente medicinske dokumenter, der underbygger forklaringen.

- Vi får fortalt, at hun har været mentalt ustabil, men vi kan ikke bekræfte det for nuværende, siger Rajni Gupta, der understreger, at efterforskningen endnu ikke er slut.

- Når det er sagt, så kan man nok ikke sidde indespærret på et lille toilet i et år, uden at det har en vis påvirkning på det mentale helbred, slutter hun.

Den 33-årige kvinde bor nu hos andre medlemmer af sin familie, mens politiet blandt andet er ved at opklare, hvorfor parrets tre børn aldrig slog alarm eller fortalte andre om deres mors situation.

De tre børn er nu hos deres far.

Sponsoreret indhold