Krimi27. oktober 2021

Indbrud på stribe: Har du set denne mand?

Norjyllands Politi efterlyser en mand, som de mener står bag flere indbrud i Hobro
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/1_211.jpg
 Foto: Nordjyllands Politi

På tre uger har der været 30 indbrud i villaer i Hobro.

Nordjyllands Politi kalder de mange "knæk" for en sand indbrudsbølge.

Nu går de offentligt ud og efterlyser personen, som de mener står bag indbrudene.

- Der har ellers været en lang periode med meget få indbrud i byen, så vi tager denne stigning i indbrud alvorligt.

- Vi efterforsker massivt i de enkelte sager, men indtil videre har vi ikke et bud på, hvem gerningsmanden er, siger Mikkel Brügmann, der er leder af efterforskningen og politikommisær ved Nordjyllands Politi.

Størstedelen indbrudene er sket i villakvarterer i den sydlige del af byen. Men ordensmagtens efterforskning peger også på, at gerningsmanden har været på spil i Randers, Hadsten og Viborg.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/2_1_0.jpg

Indbrudstyven. Foto: Nordjyllands Politi

- Derfor mistænker vi, at den samme gerningsmand kan operere i et større område, siger politikommissær Mikkel Brügmann.

Politiet hører gerne fra personer, der kan have set gerningsmanden eller har overvågning og bor i området.

Sponsoreret indhold