Krimi4. juli 2022 (opd. 4. juli 2022)

Ikke terror: Mistænkt er kendt fra psykiatrien

Politiet ser ikke på nuværende tidspunkt tegn på, at skyderi i Field's var terrorhandling

På YouTube: Skytte delte frygtelige billeder

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

Politiet kan ikke på nuværende tidspunkt finde noget, der tyder på, at det skyderi, som søndag fandt sted i et indkøbscenter i København, var terror.

Den mistænkte var ifølge politiet i stedet kendt i psykiatrien.

Et motiv kendes endnu ikke, og politiet vurderer, at der er tale om tilfældige ofre. Køn vurderes for eksempel ikke at have været et motiv. Det menes også, at den 22-årige har handlet alene.

Det vurderes i øvrigt, at der har været en form for forberedelse op til angrebet.

- Vi er klar over, at der på de sociale medier har været forskellige videoklip, og vi er af den opfattelse, at nogle af dem er vores mistænkte, der agerer på de sociale medier.

Dem tager politiet selvfølgelig med i vores videre arbejder, fortæller chefpolitiinspektør Søren Thomassen.

- Jeg vil gerne sende en appel til, at har man optagelser derude fra, eller har man set noget derude, så kontakt politiet, så vi kan få det med i vores efterforskning, siger Søren Tomassen.

- Vores vurdering her og nu er, at det er tilfældige ofre, og at det ikke drejer sig om hverken køn eller på anden måde motiveret i noget der kunne minde om det.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

Det oplyser chefpolitiinspektør Søren Thomassen fra Københavns Politi på et pressemøde mandag morgen.

- Der er ikke noget i det, vi har fundet, der kan underbygge, at der er tale om en terrorhandling, siger han.

Skyderiet fandt sted i indkøbscenteret Field’s. Tre personer blev dræbt, og fire er i alvorlig tilstand. Desuden er en række personer kommet lettere til skade.

Kort efter at politiet ankom til Field's, anholdt betjente en 22-årig mand.

- I forbindelse med anholdelsen konstaterer vi, at han har en riffel, og vi ved også, at han har haft adgang til en pistol, og at han havde en kniv på sig, siger politiinspektøren på pressemødet her til morgen.

- Som det ser ud nu, så er våbnene lovlige, men det er ikke nogen, som han har haft tilladelse til, siger Søren Thomassen derudover.

Der vil blive rejst en sigtelse om manddrab mod den mistænkte, siger chefpolitiinspektøren.

I løbet af natten til mandag har en større efterforskningsmæssig indsats fundet sted med blandt andet ransagninger.

Thomassen oplyser, at den mistænkte er blevet afhørt, men endnu ikke har været fremstillet i grundlovsforhør. Det vil ske senere mandag.

Det oplyses ikke, hvad den mistænkte sagde under afhøringen, bortset fra at han har oplyst, at han var til stede ved Field's.

Sponsoreret indhold