Krimi7. september 2021

Idømt fængsel: Unge mænd drak 50 genstande og stjal en kasse øl

Tre unge mænd er ved Retten i Aalborg blevet idømt et halvt års fængsel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210104_jsu6076_preview.jpg
 Foto: Jesper Sunesen

Midt om natten til 17. juli var fire venner på hjem fra Café Polly i Aalborg.

Det glade selskab havde købt en kasse øl på værtshuset til hele 600 kroner, som de ville nyde.

Men midt på Boulevarden blev de mødt af tre mænd på henholdsvis 19, 20 og 22 år. De unge mænd spurgte først, om de måtte få nogle kolde fra kassen, hvilket de blev nægtet.

Det fik de tre til at overfalde de fire venner i en gadeport på Boulevarden. Efter de havde tæsket de fire venner stjal de kassen med øl.

Røveriet har nu kostet alle de tre unge mænd seks måneders ubetinget fængsel.

Det skriver Nordjyske.

Ved Retten i Aalborg blev de dømt for at have røvet kassen med øl.

De fire venner, der tæller tre mænd på 21, 22 og 35 år og en kvinde på 22 år, fik flere skader af overfaldet.

Den 31-årige brækkede en knogle i ansigtet. Den 22-årige flækkede øjenbrynet og den sidste kammerat flækkede en tand. Kvinden fik ingen skader, men blev tvunget til at overvære overfaldet, men hun blev holdt fast.

De tre unge mænd har siddet overfaldet siden 17. og 18. juli, hvor de blev anholdt. De har udbedt sig betænkningstid til, om de vil anke dommen.

Sponsoreret indhold