Idømt fængsel: Brækkede næsen på og skød efter popstjerne

Et skænderi på en natklub udviklede sig til et sandt drama om kærlighed og ære, da fodboldstjernen Arda Turan og popstjernen Berkay Sahin stødte sammen.
Hele miseren er endt med, at Barcelona-stjernen er idømt to år og otte måneders betinget fængsel. Straffen skal kun afsones, hvis han begår ny kriminalitet de næste fem år.
Arda Turan blev dømt for at affyre en pistol, ulovlig besiddelse af våben og hensigt til at skade et andet menneske.
Berkay Sahin og konen Ozlem Ada Sahin.
De to tyrkiske mænd stødte sammen på en natklub i Istanbul sidste år. Her skulle fodboldspilleren have lagt an popstjernens kæreste på.
- Hvis jeg ikke var gift, ville jeg gerne have en kvinde som dig, skulle han have sagt til Ozlem Ada Sahin, der gift med popstjernen.
Slagsmål
Det fik Berkay Sahin til at konfrontere fodboldspilleren, der har spillet 100 landskampe for Tyrkiet.
Samtalen udviklede sig ganske dramatisk. Arda Turan slog popsangeren i hovedet, som brækkede næsen.
Artiklen forsætter under billedet.

Arda Turan undskylder til sin kone, som han har børn sammen med. Foto: MEGA
Men aftenen sluttede ikke her. Arda Turan tog senere på natten hen til det hospital, hvor Berkay Sahin var indlagt. Her tiggede han ifølge The Sun popstjernen om tilgivelse:
- Jeg vidste ikke, at det var din kone. Undskyld, bare dræb mig, skulle Arda Turan have sagt, imens han havde en pistol i hånden.
Hele optrinnet med pistolen skabte panik på hospitalet. Værre gik det, da den gik af ved et uheld. Kuglen ramte heldigvis ingen.
Undskylder
Onsdag faldt dommen over fodboldstjernen, der i øjeblikket er lejet ud fra F.C. Barcelona til den tyrkiske klub Basaksehir.
Han blev frikendt for seksuelt overgreb, men blev dømt for de andre anklager i sagen.
På Instagram undskylder stjernen.
- Jeg har lært af disse begivenheder. Nu vil jeg fokusere på at gøre min familie, min kære kone, min klub og mine venner stolte af mig igen, skrev han på Instagram.
Den tyrkiske klub har straffet Arda Turan med en bøde på næsten tre millioner kroner.