Annonce
Krimi17. maj 2022

Idømt 90 års fængsel i stor sag om våben og narko

Mange pistoler, store mængder ammunition og store mængder narko indgår i stor fynsk straffesag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20130718-122926-pf-1600x1066we_0.jpg
 Foto: Kasper Løftgaard/Ritzau Scanpix
Annonce

Tilbage i september 2019 fandt politiet hele 14 pistoler på et værtshus i Odense.

Det var starten på en sag, der i dag tirsdag fandt sin afslutning ved Østre Landsret. Sagen har samtidig også drejet sig om store mængder narkotika.

En række tiltalte er samlet idømt mere end 90 års fængsel i den sag, som politiet under efterforskningen kaldte "Operation Copy".

Hovedmanden i affæren, Sonny Couriol, er straffet med fængsel i 20 år. Samme resultat nåede byretten i Odense frem til i marts sidste år, oplyser Statsadvokaten i Viborg, som har ført ankesagen.

20 år er den højst mulige straf i sager, hvor fængsel på livstid ikke kan komme i spil. Og den kræver, at sagen er så grov, at retten er villig til at sprænge strafferammen.

Også otte andre - syv mænd og en kvinde - er ligesom i byretten fundet skyldige.

Én har dog fået en betydeligt lavere straf. Selv om Jacob Brolykke Rasmussen gjorde sig skyldig i andre forhold, er der ifølge landsretten ikke beviser for, at han havde med 21 kilo narko at gøre. Resultatet er blevet fængsel i ni år, hvilket er fem år mindre end i byretten.

De 21 kilo var egentlig koffein, viste det sig, men nogle af de tiltalte troede, at der var tale om amfetamin, og det er den kriminelle hensigt, som er strafbar.

Annonce
Annonce

Sponsoreret indhold