Krimi14. august 2023

Ibi-Pippi skal i fængsel: - Vil leve af vand og brød

Provokunstneren Ibi-Pippi Orup Hedegaard vil kun leve af vand og brød i det år, hun skal afsone i fængsel
Provokunstneren Ibi-Pippi Orup Hedegaard fik i landsretten nedsat sin straf med en tredjedel til et års ubetinget fængsel og skal derudover stadig betale en erstatning på knap 1,9 millioner kroner.
Provokunstneren Ibi-Pippi Orup Hedegaard fik i landsretten nedsat sin straf med en tredjedel til et års ubetinget fængsel og skal derudover stadig betale en erstatning på knap 1,9 millioner kroner.
 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Forleden faldt der dom i ankesagen mod provokunstneren Ibi-Pippi Orup Hedegaard.

Den 45 årige provokunstner blev ved landsretten idømt et års ubetinget fængsel for at begå hærværk mod et maleri af Asger Jorn tilbage i april sidste år.

Programmet ‘Blåt Bælte' på 24syv har talt med Ibi-Pippi Orup Hedegaard, der mener, at 'kunstværket' har været det hele værd.

- Jeg fortryder ikke, at jeg har lavet værket.

- Jeg synes, at det var et vigtigt værk, som satte spørgsmålstegn ved nogle helt grundlæggende ting inden for kunsten, selvom det selvfølgelig er en høj pris at betale, siger Ibi-Pippi Orup Hedegaard.

Provokunstneren udelukker, at hun i fremtiden vil udføre en lignede aktion, men løfter sløret for, hvordan hun vil fortsætte provokunsten fra fængslet.

- Jeg vil fortsætte med at lave værker, der balancerer på grænsen af loven.

- Og man siger jo, at man kommer på vand og brød, så jeg har besluttet, at det år jeg skal i fængsel, vil jeg udelukkende leve af vand og brød, fortæller Ibi-Pippi Orup Hedegaard.

Om provokunstneren, der er født mand, men har skiftet juridisk køn, skal afsone straffen i et kvinde- eller mandefængsel er stadig uvist.

- Min advokat og jeg går ud fra, at jeg havner i et kvindefængsel.

- Og er det ikke tilfældet, kommer vi til at gøre indsigelser, lyder det fra Ibi-Pippi Orup Hedegaard.

Sponsoreret indhold