Annonce
Krimi14. aug. 2024

I dag sker det: Dansk storsvindler får sin dom

I dag skal den danske storsvindler Hayat Faizi have sin dom for den sag, hun blev dømt skyldig i tilbage i januar
Hayat Faizi sidder lige nu varetægtsfængslet.
Hayat Faizi sidder lige nu varetægtsfængslet.
 Foto: København Politi
Annonce

LÆS OGSÅ: Læs alt om dansk storsvindler her

Tilbage i januar blev den danske storsvindler Hayat Faizi dømt skyldig i groft bedrageri og mandatsvig for knap 900.000 kroner.

Allerede i løbet af foråret skulle Faizi så have modtaget sin straf.

Det lykkedes dog aldrig, da hun udeblev fra hele tre retsmøder, hvilket fik Københavns Politi til at efterlyse hende i juli måned, da de ikke kunne finde hende.

Sidenhen er det dog lykkedes politiet at anholde Hayat Faizi, hvilket betyder, at hun nu er rede til at modtage sin strafudmåling.

Og det sker altså i dag, onsdag 14. august i Københavns Byret.

Det er hun dømt for

Hayat Faizi er blevet dømt for at svindle fire privatpersoner og to virksomheder ved blandt andet at overtale dem til at investere i bitcoins, som hun altså foregav at sælge. Det oplyser Københavns Politi til SE og HØR.

Den samlede værdi af beløbet, der er blevet svindlet for, render op i over 900.000 kroner, oplyser politiet desuden.

- Jeg er sygemeldt

Mens Hayat Faizi var eftersøgt af Københavns Politi lykkedes det SE og HØR - som det første medie - at få den dømte svindler i tale.

Og dengang lød det altså fra Faizi, at hun ikke forsøgte at "løbe fra sin straf" eller "gemme sig fra myndighederne".

Annonce

Hun var blot sygemeldt, fortalte hun.

Hun lagde dog heller ikke skjul på, at hun ikke mente, at retssagen var gået retfærdigt til:

- Jeg accepterer dommens udfald. Men det jeg ikke accepterer, det er baggrunden for udfaldet. Det er de sammenstemmige vidneforklaringer, som dommeren har lagt vægt på, lød det blandt andet fra hende.

Ny sag lurer

Udover sagen i dag, så er der også en ny sag omkring bedrageri, som truer i Hayat Faizis fremtid.

Annonce

Hun er nemlig også tiltalt for bedrageri i en sag, som til oktober skal køre i Retten i Kolding.

Her drejer det sig om et beløb på over tre millioner kroner, som hun skulle have helt eller delvist franarret en ældre person på 93 år.

Hayat Faizi har indtil videre benægtet alle anklagerne mod hende.

Læs med herinde på SE og HØR, hvor du gennem dagen kan følge med i den opsigtsvækkende sag.

Annonce

Sponsoreret indhold