Krimi4. juni 2019

By i chok: 82-årig 'handymand' anholdt i gammel drabssag

En 43-årig gammel drabssag kan være opklaret efter politiet har fået hjælp af ny DNA-teknik
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2019-06-04_11_28_21-billeder_0.jpg
 Foto: Marinette County Sheriff

Beboerne i den lille by Lakewood med 800 indbyggere i det nordlige Wisconsin er rystet over anholdelsen af 82-årige Ray Vannieuwenhoven.

I kvarteret er han kendt som ’Old Ray’, og flere kalder ham den lokale handyman. Men en gammel mordsag tyder på, at den gamle nabo ikke altid har været så hyggelig.

Det skriver AP.

Ray Vannieuwenhoven må være ligeså chokeret selv. For han havde nok ikke regnet med, at politiet ville kunne opklare en 43-årig gammel mordsag.

En ny genteknologi har indtil videre opklaret 55 gamle uopklarede mordsager i USA. Den næste kan blive mordet på et nyforlovet par fra 1976.

Skudt i nakken

9. juli 1976 blev 25-årige David Schules og 24-årige Ellen Matheys fundet skudt og dræbt på brutalvis.

Det unge par skulle ud og vandre i McClintock Park. Men de kom aldrig så langt. Foran et offentligt toilet blev David Schules ramt af et projektil i nakken, der dræbte ham på stedet.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/2019-06-04_09_26_13-arrest_in_43-year-old_murder_case_stuns_wisconsin_town.jpg

Ray Vannieuwenhoven er enkemand og far til fem voksne børn. Foto: Marinette County Sherif

I alt blev der affyret to skud fra kort afstand. Ellen Matheys løb fra stedet.

Ifølge en gammel politirapport indhentede morderen den 24-årige kvinde efter 200 meter. Her blev hun voldtaget og skudt med to skud i brystet.

Dengang havde politiet få spor i sagen, og de havde svært ved at finde et motiv for mordene. Man fandt et kamera, der han over David Schules skulder og Ellen Matheys pung lå i parrets bil.

Mordet skete omkring 40 kilometer fra Lakewood.

Ny teknologi

I årtier forsøgte efterforskere at opklare mordet. I 90’erne håbede man på et gennembrud i sagen, da DNA-tests for første gange begyndte at kunne opklare mordsager. Sæd fra Ellen Matheys bukser blev analyseret, men der var ingen positive svar.

Nu har man imidlertid igen fået et nyt våben i kampen til at opklare gamle mordsager. Amerikanske forskere er begyndt at bruge en ny genteknologi til at kortlægge familie-stamtræer.

Samme fremgangsmåde bruger firmaet Parabon NanoLabs til at matche DNA i gamle mordsager. Indtil videre 55 gamle mordsager blevet opklaret.

https://imgix.seoghoer.dk/2019-06-04_11_22_30-arrest_in_43-year-old_murder_case_stuns_wisconsin_town.jpg
 Foto: Marinette County Sheriff

En gammel fantomtegning af den formodede gerningsmand fra 1976. Foto: Marinette County Sheriff

Gennembrud i sagen

Firmaet blev hyret til at forsøge at finde en morder i sagen. Først kortlagde de Ray Vannieuwenhoven forældres DNA ved hjælp fra store amerikanske stamtræs-databaser, hvor man har DNA.

Herefter hentede politiet DNA fra Ray Vannieuwenhovens tre brødre. Fra den ene fandt man DNA fra hans skraldespand og den andens brugte kaffekrus.

Nu manglede de kun Rays DNA. To politibetjente besøgte den 82-årige mand 6. marts i år. Her fortalte de, at de udleverede et spørgeskema om politiets tilstedeværelse i nærområdet. Han fik en frankeret konvolut, der skulle lukkes på den ’gamle’ måde med ved at køre tungen over limkanten.

Det blev ikke nødvendigt at indhente DNA fra den fjerde bror.

Retssag

16 dage senere sad Ray Vannieuwenhoven for første gang foran en dommer. Anklaget for mordet på David Schules og Ellen Matheys.

Her var hans ord:

- Ikke skyldig, ikke skyldig, ikke skyldig, lød det fra Ray i vidnesskranken.

Retssagen mod den 82-årige gamle mand starter 19. juni.

Sponsoreret indhold