Hypnosemordet i København: - Jeg gjorde det, men er uskyldig

Datoen er 29. marts 1951, og klokken har netop ramt 10.45.
Bevæbnet med en pistol går 28-årige Palle Wischmann Hardrup går ind i Landmandsbankens Filial på Nørrebrogade i København.
Da den tidligere nazist og dømte landsforrædder forlader banken kort tid efter, har to bankansatte mistet livet, og Palle cykler febrilsk fra stedet.
Flugten varer dog ikke længe, og så sidder Palle Hardrup endnu engang som omdrejningspunkt i en alvorlig straffesag - denne gange for væbnet røveri og dobbeltmord - men det tidligere medlem af Hipokorpset har en vild historie:
Han påstår, at han er blevet hypnotiseret til at begå det voldsomme røveri og dobbeltdrab.
I denne uges podcast i "Krimi med Kaae", tager SE og HØR's krimiekspert dig med ind i en vanvittig sag, der siden er gået i historiebøgerne - Palle Hardrup er nemlig den eneste, som er blevet dømt for at have begået en kriminel handling under hypnose:
- Jeg gjorde det, men jeg er ikke skyldig. Han drev mig ind i sindssygen, udtaler Palle Hardrup under retssagen ved Østre Landsret i 1954.

Horsens Statsfængsel og hypnose
Årene inden det voldsomme røveri har Palle Hardrup brugt på at sidde i Horsens Statsfængsel, dømt for landsforrædderi begået under 2. verdenskrig.
Det har han i selskab med en anden nazist: Bjørn Schouw Nielsen.
De to mænd skal igennem de næste fire års afsoning, dette påtrods af en dom på 14 års fængsel til hver, blive særdeles tætte - særligt igennem det "okulte".
De to landsforræddere får nemlig lov til bo sammen i Horsens Statsfængsels celle 303, og det skal blive starten på en af de mest omtalte kriminalhistorier i efterkrigstiden.

Mærkværdig retssag
Bankrøveriet og mordene var i den grad i mediernes søgelys, og den efterfølgende retssag blev ikke mindre voldsom og absurd end selve gerningen.
Efterforskningen, hvor der blandt andet bruges et medicinsk sandhedsserum, ender med at handle om skytsånde, hypnose og en absurd frygt for Bjørn Schouw Nielsen, der eftersigende kunne sætte folk i trance med sit glatte ansigt.
Bjørn Nielsen endte med at blive idømt livsvarig fængsel for en forbrydelse, som Palle Hardrup uden tvivl stod bag - men spørgsmålet er, om det virkelig foregik under hypnose - samtidig blev Hardrup nemlig selv dømt til anbringelse på en forvaringsanstalt for psykopater.
Kilde: Bogen "Dybeste mørke skjuler mit ansigt" af Søren Baastrup