Krimi13. august 2021

Hvis du møder Anders: Ring omgående til politiet

Den 24-årige mand mistænkes for at stå bag et voldsomt knivoverfald, der kunne være endt med drab
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/efterlyst1_2.jpg
 Politifoto

SENESTE: Nu er Anders fundet og anholdt i Portugal

Torsdag i sidste uge blev en 33-årig mand stukket i brystet med en kniv på Åboulevarden i Aarhus.

Overfaldet var så voldsomt, at der en overgang var fare for mandens liv.

Derfor eftersøger Østjyllands Politi nu den 24-årige Anders Hove Christensen, som er hovedmistænkt i sagen.

Anders, der er adopteret fra Indien, har ifølge Ekstra Bladet tidligere været dybt involveret i en af landets mest kriminelle bander, Den Internationale Klub.

Hold dig væk

Den seneste ugehar politiet forgæves forsøgt at komme i kontakt med den mistænkte. Nu beder myndighederne om offentlighedens hjælp.

Det sker dog med en klar advarsel: Ser du Anders så lad være med at kontakte ham eller forsøge at holde ham tilbage.

Ring i stedet omgående til 114 så politiet klarer resten.

Det 33-årige knivoffer er i øvrigt udskrevet fra hospitalet.

Sådan ser han ud

• 24 år

• Ca. 176 cm høj, almindelig af bygning

• Brun hudfarve

• Brune øjne

• Sort hår

• Har lille mørkt modermærke i panden

• Sort hageskæg

Sponsoreret indhold