Krimi26. januar 2024 (opd. 26. januar 2024)

Hvem er kvinden fra Sorte Dam? Politiet beder om hjælp

Politiet beder om hjælp til at identificere kvinde fundet død ved Frederiksborg Byskole. Hun var klædt i en grøn jakke og striktrøje, og havde langt brunt hår. Enhver information kan være afgørende
Det var i området her, at kvinden blev fundet død.
Det var i området her, at kvinden blev fundet død.
 Foto: Presse-fotos.dk

Politiet kender endnu ikke identiteten på en kvinde, som torsdag blev fundet død af skolebørn i Hillerød.

I den forbindelse ønskes hjælp fra offentligheden, skrev Nordsjællands Politi på det sociale medie X fredag.

Torsdag lød meldingen fra politiet, at der næppe var tale om en forbrydelse.

Politiet søger vidner, som kan have set kvinden i området.

Hun beskrives som dansk af udseende, 18 til 50 år gammel, almindelig af bygning og med brunt langt hår.

Hun var iført sorte støvler af mærket Ecco samt blå- og hvidmønstrede gamacher.

Hun bar desuden en grønlig striktrøje og en grøn jakke.

Hun blev fundet i søen Sorte Dam nær Frederiksborg Byskole.

Sponsoreret indhold