Krimi9. juni 2024

Hustru reagerer efter tv-lægen Michael Mosley er fundet død

Det er en knust hustru til Michael Mosley, der har fået beskeden om, at hendes mand er fundet død på den græske ø Symi
Dr Michael Mosley
Michael Mosley er fundet død på den græske ø Symi. Nu reagerer hans kone på dødsfaldet.
 Foto: Ken Mckay/Shutterstock/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Mystisk udvikling: Tv-lægen Michael Mosley blev IKKE fundet i klippehule

- Jeg er knust over at have mistet Michael, min skønne, sjove, venlige og fantastiske mand.

Sådan lyder den første reaktion fra Clare Baley Mosley, efter at hendes mand, den britiske tv-læge Michael Mosley, er fundet død.

Det skriver BBC.

Det var et græsk tv-hold, der fandt den døde kendis.

I første omgang skrev nyhedsbureauet Reuters, at han blev fundet i en klippehule, men det er senere blevet trukket tilbage.

Clare Baley Mosley, der også er læge, fortæller i sin udtalelse, at hendes mand tog ”en forkert vej og kollapsede”.

- Min familie og jeg har fundet stor trøst i den kærlighed og støtte, vi har modtaget fra mennesker over hele verden. Det er tydeligt, at Michael betød meget for mange af jer, udtaler hun.

Tv-lægen var taget på vandring i høje temperaturer på ferieøen. Han var kommet afsted uden telefon, hvilket umuliggjorde at spore ham i efterforskningen.

En politimand har udtalt til BBC, at Michael Mosley havde været død i flere dage, da man fandt liget.

Michael Mosley er kendt for sin medvirken i ”This Morning” og ”The One Show”.

Han er desuden kendt som manden bag den uhyre populære slankekur 5:2

Sponsoreret indhold