Krimi20. april 2023

Husker du? Syv tegn på, at Maddies forældre selv stod bag

Madeleine ”Maddie” McCanns forældre – Kate og Gerry McCann – blev selv udråbt som mistænkte i mysteriet om deres forsvundne datter. Vi har her samlet årsagerne til mistanken
Madeleine McCann forsvandt 3. maj 2007 under en ferie i Portugal. Sagen er aldrig blevet opklaret.
Madeleine McCann forsvandt 3. maj 2007 under en ferie i Portugal. Sagen er aldrig blevet opklaret.
 Foto: Ritzau Scanpix

Siden Madeleine ”Maddie” McCann forsvandt som dug for solen en varm majaften i 2007, har historierne – og ikke mindst spørgsmålene – stået i kø:

Hvad skete der med den lyshårede pige? Blev hun kidnappet af en sexgal pædofil? Blev hun myrdet af en indbrudstyv? Eller var det i stedet hendes forældre – Kate og Gerry McCann – der stod bag hendes forsvinden?

Den portugisiske politiinspektør Goncalo Amaral ledede efterforskningen i Portugal i tiden efter Maddies forsvinden i maj 2007 og udgav efterfølgende bogen ”Maddie: A Verdade da Mentira” (Maddie: Sandheden bag løgnen), hvori han beskyldte forældrene for at stå bag pigens død.

Hans teori lød på, at forældrene – der begge er læger – ved et uheld havde givet deres datter for meget søvndyssende medicin, og at hun i den forbindelse var død.

Den portugisiske efterforsker Goncalo Amaral med sin bog, hvori han anklagede Madeleine McCanns forældre for selv at stå bag datterens død.
Den portugisiske efterforsker Goncalo Amaral med sin bog, hvori han anklagede Madeleine McCanns forældre for selv at stå bag datterens død.
 Foto: Ritzau Scanpix

I ren panik havde forældrene skilt sig af med datterens lig og i stedet opdigtet historien om, at hun måtte være blevet kidnappet.

Et halvt år efter pigens forsvinden – 7. september 2007 – blev Kate og Gerry McCann da også selv formelt sigtet i sagen.

Den formelle sigtelse betød, at det portugisiske politi gav Kate og Gerry McCann en såkaldt ”arguido-status”, hvilket indebar, at politiet kunne udspørge dem om konkrete spørgsmål, mens de havde ret til at nægte at besvare spørgsmålene og krav på at have deres advokat ved deres side.

Dette billede blev taget kort før, at den dengang 3-årige pige Madeleine "Maddie" McCann forsvandt. 
Dette billede blev taget kort før, at den dengang 3-årige pige Madeleine "Maddie" McCann forsvandt.
 Foto: Ritzau Scanpix

Under afhøringen hos det lokale politi svarede Gerry på nogle spørgsmål, mens Kate nægtede at svare på nogen af de i alt 48 spørgsmål, som hun fik stillet under sin 11 timer lange afhøring.

Det var ifølge nogle ét af beviserne på, at forældrene selv var skyld i datterens forsvinden – og død.

Sigtelsen mod Kate og Gerry McCann blev dog formelt droppet i juli 2008.

Herunder har vi samlet et overblik over nogle af de andre teorier og ”beviser”, som nogle mener bekræfter, at Kate og Gerry McCann var – eller stadig er – skyldige.

1) Nogle af de portugisiske efterforskere mente, at Kate og Gerry McCann virkede ”kolde” og ”upåvirkede” under den indledende afhøring af dem.

Det var i denne hvide bygning, at den dengang 3-årige Madeleine "Maddie" McCann lå og sov, da hun forsvandt 3. maj 2007.
Det var i denne hvide bygning, at den dengang 3-årige Madeleine "Maddie" McCann lå og sov, da hun forsvandt 3. maj 2007.
 Foto: Ritzau Scanpix

- De havde en påfaldende afstand til hendes forsvinden. Det var en kold optræden. Jeg studsede over dette. Hvis min datter var forsvundet, havde jeg været desperat og kun haft en tanke i hovedet: ”Hvor er hun”, udtalte den portugisiske politiinspektør Goncalo Amaral efterfølgende.

2) Det undrede Goncalo Amaral, at Kate og Gerry McCann fra start mente, at datteren var blevet kidnappet. Kunne hun ikke selv have forladt lejligheden, hvis hun var vågnet op om aftenen?, lød hans begrundelse.

Kate McCann fotograferet i Portugal 10. maj 2007 - en uge efter at hendes datter forsvandt fra sit værelse. 
Kate McCann fotograferet i Portugal 10. maj 2007 - en uge efter at hendes datter forsvandt fra sit værelse.
 Foto: Ritzau Scanpix

3) 24 dage efter Maddie forsvandt, lejede Kate og Gerry McCann en Renault Scenic og kørte til Spanien. Hvad deres formål med turen var, er ukendt.

4) Lighunde fandt tilsyneladende tegn på, at der havde været en død person i den bil, som familien lejede og kørte til Spanien med. Var den døde person Maddie?

Det var i denne hvide bygning, at den dengang 3-årige Madeleine "Maddie" McCann lå og sov, da hun forsvandt 3. maj 2007.
Det var i denne hvide bygning, at den dengang 3-årige Madeleine "Maddie" McCann lå og sov, da hun forsvandt 3. maj 2007.
 Foto: Ritzau Scanpix

5) Den såkaldte ”Stilhedspagt” eller på engelsk ”The Pact of Silence” er også en hårdnakket teori, der ifølge flere beviser, at forældrene stod bag. Det var egentlig en overskrift i en avis, som blev udarbejdet af to portugisiske journalister, der mente, at McCann-forældrene og deres venner havde aftalt ikke at tale om, hvad der præcis skete den skæbnesvangre aften, hvor datteren forsvandt. Kate og Gerry McCann og deres syv venner var på ferie sammen, og den 3. maj spiste de tapas på en nærliggende restaurant. Efterfølgende blev gruppen hurtigt døbt ”The Tapas Seven”.

Et billede af den forsvundne Maddie. 
Et billede af den forsvundne Maddie.
 Foto: Ritzau Scanpix

6) Nogle efterforskere mener som sagt, at Maddie døde, fordi hun fik for meget søvndyssende medicin. Det var dog ikke et spor, som efterforskerne kunne finde bevis for. Maddie var væk, og dermed kunne de ikke be- eller afkræfte, om hun havde for meget medicin i blodet. Hendes to tvilling-søskende nåede heller ikke at blive testet for, om de havde medicin i blodet, da der gik for mange dage.

7) En britisk kvinde, der boede oven på familiens ferielejlighed, fortalte, hvordan hun hørte larm og skrig fra den lille pige i dagene op til 3. maj 2007. Ifølge kvinden havde Maddie store problemer med at sove, og hun græd og råbte tit på sin far. Den britiske kvinde frygtede, at Maddie blev udsat for vold.

Kate McCann og hendes ægtemand Gerry McCann forlader retten i Lissabon i forbindelse med sagen om den portugisiske efterforsker. 
Kate McCann og hendes ægtemand Gerry McCann forlader retten i Lissabon i forbindelse med sagen om den portugisiske efterforsker.
 Foto: Ritzau Scanpix

Sagen om den forsvundne Madeleine "Maddie" McCann er stadig ikke opklaret. I dag mener tysk politi, at gerningsmanden er en tysk pædofil, der allerede nu sidder fængslet i en anden sag. Politiet mener også, at Madeleine McCann er død.

Sponsoreret indhold