Krimi19. marts 2024

Husejer i chok: Pludselig stak tæer op af jorden

En husejer fik et chok af de større under havearbejdet i sidste uge: Pludselig så ejeren nemlig et par tæer stikke op af jorden
En husejer fandt i sidste uge et lig i sin have i Jacksonville, Florida. 
En husejer fandt i sidste uge et lig i sin have i Jacksonville, Florida.
 Foto: Sky4

En tur i haven udviklede sig i sidste uge dramatisk for en husejer i Jacksonville, Florida.

Mens ejeren var i gang med at ordne haven, opdagede han nemlig noget ganske makabert, der stak op af jorden: Et par tæer.

Det skriver det lokale medie News4Jax.

Ejeren valgte – ganske fornuftigt – at kontakte politiet, der kort efter ankom. Betjente konstaterede hurtigt, at tæerne tilhørte en død kvinde, der altså var forsøgt begravet i ejerens have,

Det er endnu uvist, hvem den afdøde kvinde er, hvordan hun er død – og ikke mindst hvordan hun havnede i ejerens have. Kvinden vil nu blive obduceret.

En kvinde, der hjalp til under havearbejdet, fortæller til det lokale medie, at alle gik i panik, da de opdagede, hvad der lå begravet i jorden.

– Vi var i gang indenfor i huset, og så kom ejeren og sagde ”Hey, der er noget. Vi bliver nødt til at ringe 112.” Jeg sagde ok og var i chok, fortæller hun til News4Jax.

Siden det grusomme fund onsdag i sidste uge har politiet arbejdet på adressen. Men i skrivende stund er sagen altså stadig uopklaret. Intet tyder på, at husejeren har noget med kvindens død at gøre.

Sponsoreret indhold