Krimi24. maj 2019

Hurtig padde: Skildpadde er løbet hjemmefra

En skildpadde-ejer på Sydsjælland beder alle om at holde øje og se efter hendes skildpadde, der (måske lidt overraskende) var hurtig på fødderne og derfor er løbet hjemmefra
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skildpadde_0.jpg
 (Foto: Privat)

En skildpadde – der af sin ejer betegnes som en ”ung dame” – har været hurtig på fødderne og har taget flugten under en havetur.

Derfor leder familien nu med lys og lygte efter deres elskede kæledyr.

Skildpadden – der altså trods dens langsomme ry altså var hurtig på fødderne – forsvandt fra en have ikke langt fra Vordingborg i sidste uge.

Nu efterlyses den hurtige padde i gruppen ”4760 Hjælper hinanden”.

- Vi har været på ferie, og farmor har passet huset. Turtle blev luftet på græsset og har rendt hurtigt, ved 2 mins uopmærksomhed, skriver Kirsten i sit opslag, hvor hun beder alle i området omkring Stubyvej om at holde øje efter skildpadden, der beskrives som ”15 centimeter i diameter”.

- Har en knægt, der savner sin bedste ven, vi har ledt alle vegne, men forsøger igen ved at klippe hække ned, men hun kan allerede være nået et godt stykke, skriver Kirsten videre i sit opslag.

Hvis du bor i området og har set Turtle, så skriv til Kirsten gennem denne gruppe.

Sponsoreret indhold