Krimi21. september 2020

Hundelufter slået i hovedet med hammer i København

Kvinden er nu i stabil tilstand
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/reality-01102018.jpg
 Foto: Politi.dk (Arkivfoto)

Søndag aften gik en 31-årig kvinde en tur med sin hund på Nørrebro.

Da de kom til krydset ved Refnæsgade og Tagensvej blev kvinden mødt af en 24-årig mand.

Ifølge vidneforklaringer overfaldt en mand uden varsel kvinden med en hammer.

Det lykkedes ham at slå hende flere gange i hovedet med hammeren.

Det skriver Ritzau ifølge Ekstra Bladet.

Manden flygtede fra stedet efter overfaldet.

I løbet af natten har Københavns Politi anholdt en 24-årig mand, der nu er mistænkt for at have udøvet grov vold mod kvinden.

Den 31-årige kvinde blev indlagt på hospitalet i kritisk tilstand. Men mandag morgen er det lykkedes for lægerne at få hendes tilstand stabil.

Ifølge Ritzau er politiet mandag morgen i gang med at afhøre manden.

Han vil formentlig blive fremstillet i et grundlovsforhør mandag.

Endnu ønsker politiet ikke at melde noget ud om et eventuelt motiv.

Politiet fik anmeldelsen søndag klokken 20.14.

Har der været andre vidner til episoden, må de gerne henvende sig til politiet på telefonnummer 114, meddeler Kenneth Jensen.

Sponsoreret indhold