Krimi12. maj 2021

Hundelufter blev bedt om at samle lort op: Nu er han sigtet for drabsforsøg

Den 26-årige mand er sigtet for at kvæle en 69-årig kvinde til bevidstløshed, da hun bad ham samle sin hunds lort op
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rettenisoenderborg.jpg
 Foto: Jesper Sunesen

En 26-årig mand var tirsdag ude og lufte sin hund ved Nustrup Kirke vest for Haderslev i Sønderjylland, da han kom i et voldsomt klammeri med en 69-årig kvinde.

Det skriver jv.dk.

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi blev manden aggressiv, da den 69-årige kvinde bad ham samle lort op efter sin hund.

- Han griber fat om halsen på hende. Hun mister kortvarigt bevidstheden, og han forlader stedet, fortæller vagtchef Ole Aamann.

Manden blev kort efter anholdt på sin bopæl. Onsdag formiddag blev han fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Sønderborg.

Han blev sigtet for drabsforsøg subsidiært grov vold i gentagelsestilfælde, da han tidligere er dømt.

Manden nægtede sig skyldig og forklarede, at han blev overfaldet af den 69-årige, og at han blot prøvede at forsvare sig.

Han blev varetægtsfængslet i fire uger.

Den 69-årige kom ikke noget alvorligt til under episoden.

Sponsoreret indhold