Krimi17. september 2020

Hundehvalp var klædt på og klar, men: Hans ejere kom aldrig og hentede ham

En lille hundehvalp var vasket og fint klædt på, men de nye ejere valgte aldrig at dukke op og hente ham
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/118943216_770984750316270_7841524941874781227_n.jpg

Lille Vicente havde været i bad, han havde fået sin ”smoking” på – og han var mere end klar til at flytte hjem til sin nye familie.

Men desværre dukkede den lille hundehvalps ejere aldrig op.

Den hjerteskærende historie udspillede sig tidligere på måneden hos Fundacion Rescatame, der er et dyreværn beliggende i La Calera, Colombia.

Efterfølgende valgte personalet at dele historien om lille Vicente på deres Facebook-side. Både i håb om at finde en ny familie til ham, der ikke havde i sinde at efterlade ham. Men også for at gøre kommende hundeejere opmærksomme på, at det ikke bare er en hurtig beslutning eller flygtig idé at sige ja til at adoptere en hund.

- Hvis du vil adoptere, så husk, at det er et engagement for livet, dyr er bare ikke ting, du kan afsætte, når du ikke længere har lysten til at have en hund.

Selv om lille Vicente ikke blev hentet af sin nye familie, ender historien heldigvis godt. For efter Fundacion Rescatame lagde billederne af den flot-pålædte fyr på de sociale medier, er det strømmet ind med henvendelser fra andre, der var mere end interesserede i at adoptere ham.

Få dage senere blev han således adopteret af en anden familie.

Sponsoreret indhold