Krimi30. januar 2021

Hund slugte mundbind: Dyreklinik i opråb

Det kan være decideret livsfarligt for vores små venner på fire ben, hvis vi ikke husker at smide vores brugte mundbind i skraldespanden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200830-174704-1-1920x1280we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Det har været nogle enormt svære uger for hunden Ludvig – og ikke mindst dens ejere.

For det er ikke kun os mennesker, der kan blive ramt af en coronarelateret sygdom, det kan vores firbenede venner ligeledes.

Det skriver Dyreklinikken Rungstedvej på deres Facebook—profil.

Den lille hund kom nemlig til at sluge et brugt mundbind på en af dens mange ture ude i den friske natur, og det resulterede i ”meget kraftige opkastninger” og et ”svært nedsat almenbefindende”, lyder det fradyreklinikken i et længere opslag.

- Det vi fandt var et fremmedlegeme i nedre del af tyndtarmen, som var kilet så fast, at det næsten måtte rives ud, også fordi det havde suget al væsken fra tarmvæggen – og hvad var det så… - et mundbind!, skriver de til en række billeder, der viser den ramte hund og fundet i kroppen.

OBS: Vi advarer om stærke billeder i opslaget

I dag er det tre uger siden, at lille Ludvig blev sendt til dyrlægen, og ifølge Dyreklinikken Rungstedvej er det først nu, at han er glad igen, hvorfor de kommer med et stort opråb om, at det er vigtigt at huske ”hvordan de mundbind bortskaffes”.

Også Ludvigs ”mormor” har kommenteret opslaget på Facebook:

- Jeg FATTER ikke, at folk ikke kan vente med at smide deres mundbind, til de ser en skraldespand, jeg bliver bare så vred, skriver Pernille Smed, hvis datter er ejer af Ludvig.

Sponsoreret indhold