Krimi5. maj 2021

Hund risikerer aflivning: Hvor er min ejer?

Sydøstjyllands Politi leder desperat efter ejeren til en hund, som er blevet fundet strejfende omkring
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/foto_siberian_husky_vejle_04052021.jpg
 Foto: Sydøstjyllands Politi

Ved første øjekast ligner det måske en ulv… men nej det er en hund, der ikke kan finde sin mor og far.

Og vi kan formentlig alle sætte os i den bette hunds sted. Følelsen af panik, der spreder sig i kroppen, når man i Bilka klokken lidt i ulvetid var blevet væk fra sine forældre.

Den følelse sidder den grå/hvide Siberian husky-hyrdehund - hvis navn er ukendt - formentlig med i kroppen nu.

Den ulvelignende hund blev tirsdag fundet på Tulupvej i Vejle.

Og nu har politiet så en indgående appel, der forhåbentlig kan redde hundens liv.

For er du ejer, eller kender du hunden eller dens ejer, så skal du fluks kontakte Sydøstjyllands Politi på 1-1-4.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

”Vi har ikke mulighed for at imødekomme henvendelser fra borgere der ønsker at adoptere hunden”.

”Hunden skal udleveret til rette ejer ved fremvisning af dokumentation for ejerskabet. Hvis ejeren ikke melder sig inden syv døgn fra dags dato, bliver hunden afhændet til anden side eller i sidste ende aflivet såfremt den ikke skønnes egnet til videreformidling”, står der videre pressemeddelelse.

Herreløse hunde bliver bragt til dyreinternatet, der håndterer det videre forløb, hvis ejeren ikke bliver fundet.

Sponsoreret indhold