Krimi26. september 2020

Kilder: Hovedmistænkt tilstår økseangreb i Paris

Mindst to personer blev fredag stukket ned i nærheden af det omstridte satiremagasin Charlie Hebdos gamle lokaler i Paris
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/breaking-foto_canva_0.jpg
 (Foto: Canva)

Fredag morgen udspillede sig et frygteligt drama i nærheden af Charlie Hebdos gamle lokaler i Paris.

Nu har én af de hovedmistænkte i sagen kendt sig skyldig i overfaldet.

Det oplyser kilder til nyhedsbureaet AFP ifølge B.T.

Den hovedmistænkte mand, der har tilstået et økseangreb, er 18 år gammel og født i Pakistan.

Og ifølge kilder tager teenageren "skylden for sine gerninger, som han forbinder med genudgivelsen af tegningerne" af profeten Muhammed.

Flere mistænkte har været tilbageholdt i forbindelse med det voldsomme overgreb. En person er nu blevet løsladt.

Fransk politi har siden knivoverfaldet fredag morgen, efterforsket sagen som terror. Og den 18-årige mands udtalelser henviser da også til de tegninger, som tilbage i 2015 ledte til et angreb på satiremagasinet, hvor 12 personer mistede livet.

I forbindelse med et retssag mod en række personer med forbindelse til terrorangrebet, valgte satariemagasinet således at genoptrykke tegningerne.

Sponsoreret indhold