Krimi9. april 2021

Hotelgæster døde på grusom vis i bruseren

Et hotelpar mistede på grusom vis livet, da de tog bad på deres hotel. Nu er ejeren af hotellet sigtet for mord
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/par_doede_i_bruseren.jpeg
 (Foto: Privat)

En hotelejer er blevet sigtet for drab, efter et ungt par sidste år blev fundet døde i bruseren på deres hotelværelse.

Det skriver News.

Ligene af Jean Vosloo, 25, og Mari Hoon, 28, blev fundet på Kliphuis Guesthouse, der ligger i den østlige del af Sydafrika 26. april sidste år. Det var en ven, der var på ferie med parret, der fandt dem døde i hotelværelsets bruser.

Da både Jean Vosloo og Mari Hoon var sunde og raske, blev der iværksat en større efterforskning. Det var under denne efterforskning, at man fandt frem til, at parret var døde som følge af kulilteforgiftning.

Deres kroppe indeholdt mere end 70 procent af den giftige gas, der også er kendt som ”den stille dræber”, da ofrene ikke mærker, at de er ved at blive forgiftet.

Kulilteforgiftning kan opstå, hvis for eksempel et gasrør lækker. Om det er tilfældet i sagen om Jean Vosloo og Mari Hoons død vides ikke.

Det er kun kommet frem, at hotellets ejer Kevin Pretorius, 47, tirsdag blev tiltalt for to tilfælde af overlagt drab.

Sponsoreret indhold