Krimi9. november 2020

Hospital nægter at behandle 12-årig pige: Mors arbejde er årsagen

Den unge Emily havde i flere måneder oplevet på uforklarlig vis at besvime pludseligt. Derfor havde hendes mor booket en aftale, så hendes 12-årige datter kunne blive undersøgt på hospitalet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 48-årige kvinde Tracy Shenton, der til dagligt arbejder i frontlinjen med corona-patienter, blev mildest talt forarget, da hendes datter ikke kunne blive undersøgt på hospitalet.

Den 12-årige pige havde i månedsvis oplevet pludseligt at besvime, og hendes mor havde derfor lavet en aftale med Bradwell Hospital i England, så datteren kunne blive undersøgt.

Men morens job som corona-sygeplejerske betød, at den syge Emily alligevel ikke kunne tilses som aftalt.

Det skriver Mirror.

Selv om Tracy ikke havde symptomer på at være smittet med den dødelige coronavirus og desuden forklarerede personalet om alt det sikkerhedsudstyr, hun til dagligt skal have på, når hun er på arbejde, var der ingenting at gøre.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/tracy_sygerplejerske.jpg
 (Foto: Facebook/Privat)

Tracy Shenton i fuld uniform på arbejde. Foto: Facebook/Privat

Hospitalsaftalen var lavet på forhånd - men Tracy og hendes datter blev alligevel afvist og sendt videre til en anden klink:

- Vi sad der i fem timer i risiko for at udsætte hende (datteren, red.) og mig selv for Covid-19, forklarer Tracy, der selvsagt er frustreret og vred over den behandling, som hun og datteren fik, om ventetiden ved den nye klinik.

North Staffordshire GP Federation, som står for “udvidet adgang” til fx at blive tilset af læger på et hospital, har sidenhen undskyldt for episoden.

En talsperson fra stedet forklarer desuden, at der nu er lavet en del ændringer i proceduren, så man fremover kan undgå at patienter som Emily, trods aftale, pludselig bliver afvist.

Sponsoreret indhold