Krimi6. maj 2019

Hollywood-skuespiller erkender spritkørsel

I juni 2018 blev skuespilleren Vince Vaughn anholdt i Manhattan Beach i Californien i forbindelse med en alkoholtest.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/vince.jpg
 Foto: MEGA

Skuespilleren havde tilsyneladende i juni sidste år været ude på en våd lørdag aften og var angiveligt for overrislet til at køre bil, da han blev knaldet af politiet i Californien.

Klokken var tre om natten, da politiet små 50 kilometer syd for Los Angeles vinkede Vaughn ind til siden og bad ham puste i alkometret.

Og selvom skuespilleren ofte gør sig i humoristiske roller, var der bestemt intet at grine af, da alkometret bongede ud.

Iføgle anklagemyndigheden nægtede Vince Vaughn at stige ud af bilen, selvom han blev spurgt adskillige gange.

Han blev tiltalt for kørsel i alkoholpåvirket tilstand med en promille på 0,8 eller højere og at have nægtet at samarbejde med betjenten.

Det erkendte den 49-årige skuespiller fredag og fik dermd frataget sit kørekort betinget i tre år. Det skriver Los Angeles anklagemyndighed i udtalelse.

Vince Vaugh blev også pålagt at skulle gennemføre et tre måneder langt alkoholprogram og betale en bøde

Artiklen fortsætter under billedet..

https://imgix.seoghoer.dk/vince_v.jpg
 Foto: Los Angeles politi

Vince Vaughn erkender nu at have kørt i påvikret tilstand (Foto: Los Angeles Police)

Skuespilleren blev også advaret om, at hvis han kører med alkohol i blodet igen og en person mister livet, så vil han blive tiltalt for drab i stedet for uagtsomt manddrab.

Vince Vaugn, der blandt andet er kendt fra 'The Wedding Crashers' risikerede ellers en straf på 360 dages fængsel.

Hollywood-skuespillerens billede fra fængslet blev offentliggjort kun få timer efter hans anholdelse i juni sidste år.

Både skuespilleren og hans mandlige passager blev løsladt fra fængslet efter at have betalt kaution.

Det er ikke første gang, Vince Vaughn, er i politiets søgelys.

Tilbage i 2001 blev han anholdt i Wilmington, North Carolina efter et barslagsmål, hvor hans skuespillerkollega Steve Buscemi blev stukket med kniv. Vince Vaughn blev i første omgang sigtet for overfald, men sigtelsen blev senere frafaldet.

Privat har Vince Vaughn siden 2010 været gift med den canadiske skuespillerinde Kyla Weber, med hvem han har en datter og en søn.

Før det var han mest kendt for sit korte forhold til Jennifer Aniston efter hendes brud med Brad Pitt i 2005.

I samme år spillede Vaughn og Aniston over for hinanden i filmen "The Break-Up", og de blev kærester, men allerede i 2006 sluttede forholdet. Det er ikke første gang, Vince Vaughn, er i politiets søgelys.

Vince Vaughn har datteren Locklyn Kyla på otte og sønnen Vernon Lindsay på fem år.

Sponsoreret indhold