Krimi31. januar 2023

Holbæk-drabet: Tiltale snart klar

I november måned sidste år blev en 37-årig gravid kvinde brutalt dræbt under et voldsomt knivangreb - nu er der nyt i sagen
Der blev lagt blomster og lys til ære for den 37-årige afdøde kvinde ude foran hendes arbejdsplads på Plejecenter Samsøvej.
Der blev lagt blomster og lys til ære for den 37-årige afdøde kvinde ude foran hendes arbejdsplads på Plejecenter Samsøvej.
 Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: NY UDVIKLING I UHYGGELIGT DRAB PÅ GRAVID KVINDE I HOLBÆK

Inden for en måned forventer anklagemyndigheden at have rejst tiltale mod to personer, der sigtet i sagen om drab på en gravid kvinde i Holbæk.

Det oplyser Anja Liin, specialanklager ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Meldingen har hun også givet i forbindelse med et retsmøde tirsdag formiddag, hvor en dommer skulle tage stilling til, om der fortsat var grundlag for at frihedsberøve en 34-årig kvinde i sagen.

Det var der, mente retten.

Den 25-årige mand, der også er sigtet i sagen, valgte at lade sin varetægtsfængsling forlænge frivilligt, hvorfor han ikke var i retten tirsdag.

Med forlængelsen står de to sigtedes varetægtsfængsling til at udløbe den 28. februar.

Når der atter skal tages stilling til spørgsmålet om fængsling, burde anklageskriftet være udfærdiget, og tiltalen rejst, lyder det fra anklageren.

- Det er min forventning, at den er klar lige omkring næste frist, siger Anja Liin.

Når der skal tages stilling til, om en varetægtsfængsling skal forlænges, bliver der som udgangspunkt planlagt et retsmøde, hvor en dommer skal vurdere grundlandet for fortsat frihedsberøvelse.

Et sådant retsmøde kaldes en fristforlængelse.

Opdateres...

Sponsoreret indhold