Krimi1. september 2021

Højesteret forbyder Loyal to Familia

Højesteret har netop stadfæstet landsretten og byrettens dom, hvor banden LTF fik et forbud mod at eksistere
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2021090110161365_1000.jpeg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Den kriminelle bande Loyal To Familia er netop blevet bandlyst i Danmark.

Det har Højesteret netop besluttet.

De har dermed stadfæstet byretten og landsrettens domme, hvor den københavnske bande først blev forbudt.

Nu er LTF en grundlovsstridig forening, da Højesteret har besluttet de opnår kriminelle formål ved brug af vold og andre strafbare midler.

Dommen er den første i landets historie. Tidligere har politiet forsøgt at få blandt rockerklubben Hells Angels forbudt i Danmark, hvilket ikke lykkedes.

Dagens dom falder på grundlag af Grundlovens paragraf 78. Her står der, at det er muligt at forbyde foreninger, der virker ved vold.

FAKTA: Her er forløbet i sagen om LTF

Tre år efter politiets foreløbige forbud mod Loyal To Familia har Højesteret afsagt dom.

Højesteret har onsdag afsagt dom i sagen om et forbud mod banden Loyal To Familia. Loyal to Familia skal opløses, lyder det fra retten.

Læs mere om banden og forløbet i sagen her:

* Banden blev skabt i slutningen af 2012 og i begyndelsen af 2013. Grundlæggeren var Shuaib Khan. Den opstod i området ved Blågårds Plads i København.

* I begyndelsen var der afdelinger i Tingbjerg, Kokkedal og Skovlunde. Senere spredte den sig til blandt andet Aarhus, Køge og Fredericia. I Sverige var der afdelinger i Malmø og Helsingborg.

* Ekspansionen medførte skyderier og vold flere steder i landet. LTF har været involveret i flere end 63 skudepisoder i det offentlige rum.

* Shuaib Khan blev i 2018 udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år.

* Københavns Politi nedlagde et foreløbigt forbud i september 2018 i medfør af Grundloven.

* I januar 2020 godkendte Københavns Byret forbuddet og opløste LTF.

* I november 2020 erklærede Østre Landsret sig enig i afgørelsen.

* Før forbuddet havde politiet registreret cirka 250 medlemmer. To år efter var der fortsat 100 medlemmer ifølge politiet.

Kilder: Svar til Folketingets retsudvalg, oplysninger fremlagt i retsmøder.

Under retssagen har anklagerne nævnt 63 episoder med skyderier i det offentlige rum. 17 er blevet såret, og fem har mistet livet.

LTF så for første gang dagens lys i 2012. Senere ekspanderede banden voldsomt i landet og talte på sit højeste flere hundrede bandemedlemmer.

Bandens leder er den berygtede Shuaib Khan, der dømt flere gange for vold. Han blev udvist af Danmark i 2018. Selvom han ikke befinder sig i Danmark, skriver flere medier, at han stadigvæk er styrer tropperne med hård hånd.

Selvom Loyal To Familia nu er forbudt i Danmark, er det yderst tvivlsomt, om det vil få en effekten for grupperingens kriminelle aktiviteter.

Flere gange inde for de seneste måneder har Ekstra Bladet beskrevet, hvordan banden lige nu ekspanderer igen. Senest har de slået sig sammen med den berygtede svenske bande Dødspatruljen.

Sponsoreret indhold