Krimi9. november 2020

Hjertestoppende video: Her taber læge donor-hjerte

Leveringen af et donor-hjerte gik forleden helt galt i Los Angeles. Først styrtede helikopteren ned – og kort efter mistede lægen, der bar hjertet, fodfæstet og faldt. Se det hjertestoppende øjeblik her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/helikopter_1.jpg
 (Foto: MEGA)

Fredag eftermiddag udspillede der sig et sandt drama på Keck Hospital i Los Angeles, Californien.

Her skulle en helikopter lande med et donorhjerte til en patient.

Men leveringen af det livsvigtige organ gik mildest talt helt galt.

Først forulykkede helikopteren, da den forsøgte at lande på Keck Hospitals landingsbane.

Heldigvis slap de ombordværende fra ulykken uden alvorlige skader – og heldigvis havde donorhjertet heller ikke taget skade.

Men få sekunder senere gik det endnu engang galt, da den tilkaldte læge fra hospitalet skulle fragte donorhjertet indenfor.

For undervejs mistede lægen – der bar hjertet – fodfæstet og faldt.

Straks efter ilede andre til for at hjælpe ham op igen og redde hjertet.

Mange timer senere kunne hspitalet heldigvis meddele, at hjertet havde overlevet den hårde levering, og at den var blevet succesfuldt transplanteret til en patient.

Du kan se den hjertestoppende video herunder:

Sponsoreret indhold