Krimi17. december 2022

Hjerteskærende: Ville hjælpe sin søn - så slog han hende ihjel

En 25-årig mand er blevet anholdt for at have dræbt sin egen mor
Recaia Kollie blev i starten af december brutalt myrdet - nu er hendes søn blevet anholdt og sigtet for drabet.
Recaia Kollie blev i starten af december brutalt myrdet - nu er hendes søn blevet anholdt og sigtet for drabet.
 Foto: GoFundMe

I starten af december blev 56-årige Recaia Kollige fundet brutalt myrdet i sit hjem.

Kvinden boede sammen med sin yngre søn, der siden er blevet anholdt for drabet - på trods af morens ustandselige kamp for at få ham på ret køl, lyder det fra en hjerteknust familie.

Den mistænkte drabsmand, 25-årige James Kollie Jr., blev 5. december fremstillet for en dommer, sigtet for drab.

Det skriver People.

James Kollie Jr. beskyldes for at have slået sin mor ihjel med en skarp tilstand. For nuværende sidder han fængslet, sigtet for drab.
James Kollie Jr. beskyldes for at have slået sin mor ihjel med en skarp tilstand. For nuværende sidder han fængslet, sigtet for drab.
 Foto: Politi

Politiet blev tilkaldt til morens hjem i Moorhead, Minnesota, USA, da et familiemedlem fandt hende livløs efter hun blev væk fra en aftale.

Betjentene på stedet kunne konstatere, at Recaia Kollige var blevet slået ihjel med en skarp genstand.

Anklageren i sagen mener, at hendes søn, James Kollie Jr., slog sin mor ihjel og derefter stak af fra gerningsstedet i hendes bil.

På en lydoptagelse, der er fra fire dage før drabet, kan man angiveligt høre sønnen true sin mor med at dræbe hende.

- Jeg er klar til at tage dit liv, skulle James Kollie have udtalt ifølge en politirapport.

Gjorde alt for at hjælpe ham

Efter det forfærdelige drab har familien startet en indsamling til Recaia Kollies begravelse.

'Han (hendes søn red.) havde rigtig mange problemer, og vores mor forsøgte konstant at få ham til at søge hjælp til at komme videre i livet af en anden vej, hvilket desværre resulterede i hendes død,' skriver familien i et opslag i GoFundMe-indsamlingen.

Recaia Kollies, der kom fra Liberia, flygtede fra landet da borgerkrigen brød ud i slutningen af 80'erne, og slog sig ned i USA.

Det er endnu uvist, hvordan sønnen forholder sig til anklagen om drab.

Sponsoreret indhold