Krimi26. juli 2023

Hjerteskærende øjeblik fanget på video: Familie finder 3-årig dreng i live

Med hjælp fra en pilot i luften lykkedes det en familie at finde deres forsvundne 3-årige dreng
Her bliver den lille dreng fundet af sin familie
Her bliver den lille dreng fundet af sin familie
 Foto: Ohio State Highway Patrol

En families lettede øjeblik blev 20. juli fanget på video.

Her blev deres savnede treårig dreng genforenet med sin familie.

I videoen kan man se, hvordan piloten i redningshelikopteren spotter den treårige dreng, som vandrer omkring på en mark alene.

Det skriver Ohio State Highway Patrol på Facebook.

– De har lige fundet nogle friske fodaftryk ved kanten, siger piloten.

– Jeg tror, jeg har fundet ham. Han er i hjørnet af bønnemarken, han går rundt, han går mod hjørnet.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-07-26/screenshot-2023-07-26-at-09.55.14.png
 Foto: Ohio State Highway Patrol

Redningsaktionen udspandt sig 20. juli i Xenia Township udenfor Dayton i delstaten Ohio.

Nøjsomt guidede piloten familien på jorden til deres forsvundne 3-årige dreng.

– Han går tilbage mod syd. Han er på kanten af marken og træerne.

– Ja, lige der, gå lige ud, han er knap 20 meter foran dig, sagde piloten.

På videoen kan man se en kvinde gå den lille dreng i møde, før hun samler ham op og krammer ham tæt.

Mændene omkring hende stikker tommelfingrene i vejret mod piloten i helikopteren.

– Familien har ham, de giver os thumbs up, siger piloten.

Det er endnu uklart, hvad der skete forud for drengens forsvinden, og hvor længe han nåede at være savnet.

Sponsoreret indhold