Krimi14. februar 2020

Hjerteskærende nyt: 6-årig pige fundet død

Siden mandag har politiet i den amerikanske by Cayce desperat ledt efter 6-årige Faye Marie Swetlik, der forsvandt mens hun legede i haven til familien hus
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/faye.jpg
 (Foto: Privat/Facebook)

Men nu er den lille pige på tragisk vis blevet fundet død. Det skriver myndighederne ifølge CNN.

  • - Det er med et ekstremt tungt hjerte, at jeg annoncerer, at vi har fundet lig, som retsmedicinere har identificeret som Faye Marie Swetlik, siger chefen for Cayces sikkerheds myndighed, Byron Snellgrove, ved et pressemøde torsdag lokal tid.

Han oplyste videre, at de efterforsker sagen som drab.

  • - På dette tidspunkt er ingen blevet anholdt. Det er en sag i udvikling, og vi arbejder ihærdigt, sagde han videre.

Ved siden af lille Faye blev også fundet en død mand.

Seksårige Faye blev sidst set i live, da hun legede i forhaven ved familien hjem i Churchill Heights-kvarteret i den amerikanske by Cayce.

Politiet ønskede torsdag ikke at kommentere på, hvorvidt mandens død havde forbindelse til Faye-sagen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/faye_3_0.jpg

Foto: Cayce Department of Public Safety

Faye, som gik i første klasse, var om eftermiddagen omkring klokken 14.50 kommet hjem med skolebussen - men knap en time efter, var den lille pige som sunket i jorden.

Klokken 17 ringede en skrækslagen familie til politiet, og en kæmpe eftersøgning blev hurtigt sparket i gang.

250 efterforskere blev hurtigt sat på sagen. Og politiet stoppede alle biler, der kørte ind og ud af kvarteret. De stemte ligeledes også dørklokker i jagten efter den forsvundne lille pige.

Faye blev sidst set iført en sort T-shirt med ordet ”Peace” på den. Hun havde også en blomstret nederdel og polkaprikkede gummistøvler på.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/faye_overvaagning_0.jpg

Foto: Cayce Department of Public Safety

Overvågningsbilleder fra skolebussen, som Faye kørte hjem med, viste hende rejse sig fra sit sæde, gå frem i bussen for derefter at stige ud.

Politiet har endnu ikke oplyst noget om dødsårsagen – og det er endnu også uvist, hvor den lille pige og manden blev fundet døde.

Sponsoreret indhold