Krimi3. februar 2023

Hjerteskærende billeder: Melina og Cilias far bærer kisterne ud

Pigernes far kunne ikke vælge, hvilken af sine døtres kiste, han ville bære, så han gik to gange
Melina og Cilia Sabuhi blev i dag begravet, og familien havde givet SE og HØR lov til at være uden for kirken, da de sagde farvel til deres piger. nbsp;
Melina og Cilia Sabuhi blev i dag begravet, og familien havde givet SE og HØR lov til at være uden for kirken, da de sagde farvel til deres piger.
 Foto: René Schütze/Privat

De mindste kister er de tungeste at bære.

Sådan må det også have føltes for Melina og Cilia Sabuhis far, da han tidligere i dag bar begge sine døtres kister ud af Sortebrøde Kirke i Viborg, hvor der i dag har været begravelse for de to unge piger.

Melina og Cilia mistede på frygtelig vis deres liv, da deres mor den 22. januar dræbte sine to døtre for efterfølgende at tage sit eget liv. Melina og Cilia blev kun 14 og 11 år.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

Tilbage stod Melina og Cilias far – der nu må kæmpe med den enorme sorg og det store tomrum i hjertet man får, når man på brutal og uretfærdig vis mister sine børn.

Der var dukket flere mennesker op til begravelsen, end det var plads til i kirken. Omkring 100 mennesker måtte sidde i sognehuset, hvor de kunne følge med i præstens tale. 
Der var dukket flere mennesker op til begravelsen, end det var plads til i kirken. Omkring 100 mennesker måtte sidde i sognehuset, hvor de kunne følge med i præstens tale.
 Foto: René Schütze

I dag, 12 dage efter de tragiske drab, skulle de to piger begraves på Melinas 15-års fødselsdag.

Og deres far valgte selvfølgelig at bære begge kister ud i rustvognen. For det er et umuligt valg at træffe, hvilken af sine døtre man skal bære for allersidste gang.

Først blev den ene farvede kiste båret ud og stillet på en bænk, hvorefter pårørende gik ind i kirken og bar den anden. Her blev der sagt det sidste farvel, og rustvognen kørte afsted med de to søstre, der nu i døden ligger side om side.

Først blev den ene kiste båret ud af kirken ...
Først blev den ene kiste båret ud af kirken ...
 Foto: René Schutze
... og så blev den anden båret ud, så de to søstre lå side om side. 
... og så blev den anden båret ud, så de to søstre lå side om side.
 Foto: René Schütze

Sponsoreret indhold