Krimi18. februar 2021

Historisk vinterstorm og ødelæggende kulde i Texas: Flere døde

Vejreforholdende i den amerikanske delstat har de seneste uger kostet 30 menneskeliv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210218-071223-3-1920x1280we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Voldsomt snevejr, massivt isslag og historisk lave temperaturer hærger lige nu den sydlige amerikanske stat Texas, hvor der almindeligvis aldrig bliver så koldt.

Ifølge NPR er der torsdag morgen stadig omkring 3 millioner hjem og virksomheder, der er uden strøm. Det er tredje dag med nedbrud på grund af det voldsomme vintervejr.

Flere steder opfordres borgerne til at reducere deres brug af elektricitet af hensyn til det belastede system.

Andre steder lyder meldingen, at man bør koge sit vand, før man drikker det.

30 dødsfald

I øjeblikket meldes der desuden om mere end 30 vejrrelaterede dødsfald og mange trafikulykker, siden det iskolde vejr ankom til sydstaten i sidste uge.

Udover dødsfald i trafikken på grund af den voldsomme storm, er folk døde af kulilteforgiftning efter at have forsøgt at holde varmen inden døre ved tage grill og gasovne i brug.

Noget, myndighederne har advaret kraftigt imod at gøre.

De virksomheder, der stadig har strøm, opfordres derfor af borgmesteren i Houston, Sylvester Turner, til at tage beboere ind, der kæmper med at holde varmen.

Den nationale vejrtjeneste i USA (NWS) melder, at stormen fortsat bringer is, slud og store mængder sne til dele af Texas, Louisiana, Arkansas og Mississippi, mens den trækker op mod nordøst.

Vinterstormen skaber desuden problemer for vaccinationen mod coronavirus i Texas, hvor flere vaccinecentre må holde lukket.

https://imgix.seoghoer.dk/20210218-055634-1-1920x1080we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Tusindvis af havskildpadder er reddet i land og placeret inden for (Foto: Ritzau Scanpix)

De iskolde temperaturer skaber desuden problemer for dyrelivet i deltstaten. Sky News har vilde billeder af havskildpadder i tusindvis, der er reddet indenfor, i ly for det voldsomme vintervejr.

Sponsoreret indhold