Krimi30. december 2020

Historiker dømt: Parterede elskerinde og kastede ligdele i flod

Oleg Sokolov blev idømt 12,5 års fængsel for drab
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/19314495096934_35mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix/Dmitri Lovetsky

Den 64-årige historiker Oleg Sokolov blev anholdt 9. november 2019.

På det tidspunkt stod han nede i den iskolde Mojka flod spritstiv med en rygsæk på ryggen. Indholdet af tasken skulle vise sig at afsløre Oleg Sokolovs bestialske mord.

Da politiet endelig fik den russiske mand op ad floden, fandt de to afsavede kvinde-arme i rygsækken og et drabsvåben. Han blev anholdt på stedet.

Nu er den russiske historieprofessor blevet idømt 12,5 års fængsel for drabet på sin kæreste Anastasia Jesjetjenko.

Det skriver BBC.

Hun blev 24 år.

I retten har Oleg Sokolov fortalt, hvordan han skød den unge kvinde et skænderi.

De to mødte hinanden på universitet i Skt. Petersborg, hvor den aldrende historiker underviste hende. De to blev kærester efter en kort romance.

Efter han havde skudt hende med et oversavet jagtgevær i sin lejlighed, parterede han hende med en kniv og sav.

Professoren fortalte i retten, at han forsøgte herefter at skille sig af med ligdelene i floden Mojka. Nogle ligdele blev også fundet i lejligheden.

Oleg Sokolov udbad sig betænkningstid i forhold til en ankesag, oplyste hans advokat i retten.

Ifølge flere russiske medier fandt den unge kvinde og 34 år ældre mand sammen i 2016. Udadtil havde de et ”normalt” forhold.

Den 64-årige historieprofessor havde en stor interesse for Napoleon Bonaparte. Han har skrevet flere bøger om den franske kejser.

Anastasia Jesjetjenko har været medforfatter på flere af Olegs værker om Napoleon.

Flere af de studerende på universitet i Skt. Petersborg havde klaget over Sokolovs upassende adfærd, men ledelsen havde ikke grebet ind.

Sponsoreret indhold