Heunicke: Kontakttallet falder

Foto: Canva

Smittespredningen er nu stabil, oplyser sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke.

Det skriver han på Twitter.

Det er Statens Serum Institut, der har opgjort tallet.

'SSI har i denne uge estimeret kontakttallet til 1 i Danmark. Epidemien er dermed stadig på samme høje niveau i DK, men vi har den under kontrol', skriver den socialdemokratiske minister på det sociale medie.

Før lå kontakttallet på 1,1. Det betyder, at hver person der er smittet med coronavirus i gennemsnit smitter en anden person. Hvis kontakttallet er over en sygdommen i fremgang.

'Største opmærksomhed er fortsat alle kommuner i og omkring hovedstadsområdet, hvor incidensen er på et højt niveau', skriver han videre.

Dagens smittetal er på 1347 personer, hvilket er en stigning på omkring 200 personer siden mandag. Der er lavet 81.621 coronaprøver. Yderligere er otte personer smittet med coronavirus afgået ved døden.

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close