Krimi22. februar 2021

Heunicke: Der kommer en genåbning i de kommende uger

Den matematiske modelleringsgruppe har færdiggjort beregningerne for, hvad der kan genåbnes
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/heunicke.jpg
 Emil Helms/Ritzau Scanpix

- Der er plads til en gradvis, men mærkbar genåbning i de kommenede uger.

Sådan lyder ordene fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i et interview med DR.

Udtalelsen kommer i kølvandet på, at den matematiske modelleringsgruppe har lagt beregningerne frem for en eventuel genåbning af samfundet.

Man kan blandt andet se frem til, at en del af butikkerne kan få lov til at åbne.

- En stor del af butikkerne er der også godt nyt til. Ekspertgruppen mener, at man godt kan lave en landsdækkende genåbning i de kommende uger, siger Magnus Heunicke.

Desuden ser det også godt ud for den udendørs foreningsidræt.

- Der kan man åbne temmelig meget op på landsplan, siger Magnus Heunicke.

Desuden vil man begynde at åbne skolerne, men det bliver en delvis regional genåbning, hvor man vil starte i Nordjylland, Vestjylland og på Bornholm, hvor smittetrykket er lavest.

- Både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne skal man gå mere forsigtigt til værks. Det er en afgørende forudsætning, at man kobler testning med en regional genåbning. Eksperterne peger på tre områder, hvor der er mindst smitte. Det er det nordjyske område, det vestjyske område og på Bornholm, siger Magnus Heunicke.

Det foreslår eksperterne

Beregningerne fra ekspertgruppen skal tirsdag drøftes i Folketinget, skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Onsdag vil resultatet blive meldt ud.

I pressemeddelelsen er det nærmere uddybbet, hvad der kan genåbnes:

Udvalgsvarer med op til 5000 kvadratmeter kan genåbnes. Det gælder dog ikke i storcentre.

Udendørs kulturinstitutioner genåbnes med krav om negativ test.

Forsamlingsforbuddet kan hæves fra 5 til 20 personer i forbindelse med udendørs idrætsaktiviteter i organiseret regi.

Desuden er der fremlagt en større plan for genåbning af Bornholm og skolerne i Vestjylland og Nordjylland i pressemeddelelsen.

Sponsoreret indhold