Krimi6. april 2021

Heunicke afviser hurtigere genåbning

Sundhedsministeren afviser hurtigere genåbning af frygt for at miste kontrollen med coronasmitten
https://imgix.seoghoer.dk/20201007-153428-l-1920x1280we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Antallet af indlagte med coronavirus ligger stabilt, og kontakttallet er faldet fra 1,1 til 1,0.

Men det giver ikke anledning til en hurtigere genåbning, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ifølge DR.

Flere partier i blå blok har ellers ytret ønske om at fremrykke genåbningen for blandt andet caféer, restauranter og virksomheder, men det afviser sundhedsministeren nu.

- Vi er nødt til at tage det i etaper og være sikker på, at vi ikke mister kontrollen. Vi kan se, at de lande, hvor der er åbnet markant og hurtigt på samme tid, pludselig bliver oversvømmet af de her mutationer, og så må de lukke markant ned på samme tid, siger Magnus Heunicke.

- Det skal vi ikke ind i, fortsætter han.

Sponsoreret indhold