Krimi21. marts 2023

Heste seksuelt mishandlet: Nu skal mand i retten

En 43-årig mand skal nu i retten tiltalt for grove seksuelle overgreb begået mod to heste i Holbæk
Det er ikke hestene på billedet, der blev udsat for seksuelle overgreb
Det er ikke hestene på billedet, der blev udsat for seksuelle overgreb
 Foto: Ritzau Scanpix/arkivfoto

Holbæk rideklub har to gange dannet den hjerteskærende ramme om en voldsom og ubarmhjertig mishandling.

Og nu skal en 43-årig mand, som politiet mener står bag to grusomme overgreb på heste, for retten.

Her er han tiltalt for "groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling" af begge heste.

Det skriver Ekstra Bladet. Den 43-årige mand nægter sig skyldig.

I august 2021 blev en hoppe ved navn Florica seksuelt misbrugt, og gerningsmanden blev fanget på rideklubbens overvågning.

– Da han gik ind til min hest, havde han først smidt bukserne midt i staldgangen, så han faktisk kun havde skjorte på. Til sidst sætter han sine sko uden for boksen, og så går han ind til Florica kun med strømper på, fortalte hestens ejer sidste år til B.T.

For to år siden måtte hesten Carli aflives på stedet i sin boks, efter at være blevet fundet i stærke smerter med blødende kvæstelser fra bagenden og skeden.

Også dengang blev overgrebsmanden fanget på video, da han først sneg sig ind i stalden og tre timer senere gik sin vej.

Som en del af de seksuelle overgreb hold gerningsmanden Carli fast i boksen og førte en arm eller en genstand ind i hoppen, da hestens endetarm og skede blev flænset.

Hesteboksen var dække af blod og en dyrlæge besluttet, at hoppen måtte aflives.

"En 41-årig mand fra Holbæk blev tirsdag eftermiddag anholdt i Holbæk by og sigtet for mishandling af en hest på en rideskole i Holbæk natten til tirsdag den 24. august 2021", skrev midt- og Vestsjællands Politi dengang i en mail til SE og HØR.

"Flere borgere havde med baggrund i det senest offentliggjorte signalement set en mand, der kunne minde om den mistænkte i sagen, i den centrale del af Holbæk. Flere patruljer kørte til området og fik kontakt til den let spirituspåvirkede, 41-årige mand, som bl.a. ud fra signalementet fra rideskolens videoovervågning kunne mistænkes for at stå bag overgrebet på en hest på rideskolen".

Anklagemyndigheden tager ifølge medie forbehold for, at den 43-årige skal have en anden sanktion end almindelige straf.

Retssagen skal for retten i Holbæk 25. maj.

Sponsoreret indhold