Krimi28. september 2021

Heste blev skamferet: Nu efterløser politiet ung mand

I august og september i år er flere heste blevet skamferet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210104_jsu6433.jpg
 Arkivfoto: Jesper Sunesen

Politiet Nordjylland efterlyser nu en unge mand i forbindelse med en uhyggelig sag.

Den unge mand befandt sig 25. august klokken 15.20 på adressen Lindegaardsvej 33 i byen Linde uden for Randers.

"Og her filmede manden med sin mobiltelefon ud over en hestefol med ca. 10 heste, ligesom han filmede ind i en tilhørende hestestald", siger politikommisær Henrik Jensen.

Den unge mand er efterlyst i forbindelse med at flere heste er blevet skamferet. Hvordan og hvorledes det er sket, skriver politiet ikke i pressemeddelelsen.

Manden beskrives som værende cirka 18-25 år, alm. af bygning, ca. 180 cm, lys i huden med mørkt halvlangt hår, iført brun trøje, sorte bukser og sorte sko med hvide såler. Han gik rundt med sin telefon i hånden og havde hvide høretelefoner i ørerne. Han bar endvidere på en flaske vand og en mindre sort taske/paraplylignende genstand.

”Pågældende mand er interessant for os at komme i kontakt med, idet hans færden på tidspunktet gør, at han bør afhøres til sagen – så har nogen set ham eller har andre oplysninger, så ring til os på 114,” opfordrer politikommissær Henrik Jensen.

Politiet skriver yderligere, at der i forbindelse med efterforskningen er dukket en helt ny sag om i Jebjerg også om en mulig skamferien af heste.

”Vi skal dog have undersøgt denne nye sag yderligere, før vi kan udtale os om de nærmere omstændigheder,” understreger Henrik Jensen.

Du kan kontakte Nordjyllands Politi, Dyrevelfærdssektionen, på telefon 114.

Sponsoreret indhold