Krimi14. september 2021

Hest angrebet: Fik kastet fyldt øldåse i hovedet

Det var et ubehageligt syn, der mødte ejeren af hesten, der havde fået et sår i hovedet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

På en fredag aften vil en dåsebajer som oftest ryge direkte ned i svælget.

Men i en fold på Vestervang i Ringe endte en dåseøl derimod direkte i hovedet på en hest.

Hvad der helt præcist skete i tidsrummet mellem klokken 22 og 23 i fredags er uvist, men sikkert er det, at en hest havde fået en flænge og var ganske hævet ved øjet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210829-173511-1-1920x1280we.jpg
 Foto: Jakob Eskildsen/Ritzau Scanpix

(Arkivfoto: Jakob Eskildsen/Ritzau Scanpix)

Det skriver Fyns Politi, som beskriver episoden som hærværk, i døgnrapporten.

Hørte stemmer

Hestens ejer havde sine to heste gående på fold op mod et offentligt stisystem, og da ejeren i de sene aftentimer både kunne høre stemmer på stien og tumult, fordi hestene løb rundt, fattede ejeren mistanke.

Da hesteejeren kom ud til hestene, var den ene hests skader ikke til at undgå at se.

Ejeren, som anmeldte hændelsen lørdag eftermiddag, formoder, at nogen har kastet øldåsen på hesten og ramt den ved øjet.

Sponsoreret indhold