Her slutter 48 timers langt mareridt

14-årige William Callaghan, som lider svær autisme, forsvandt mandag under en gåtur i bjergene med sin familie i den australske by Victoria.
I 48 timer var den handicappede dreng forsvundet i det særdeles kolde terræn.
Familie og politiet havde nær opgivet håbet, da han onsdag til alt held blev fundet.
Han havde ingen sko på, men var iført træningsbukser og en blå jakke med hætte.
Det skriver News.
Det er uvist, om den unge teenager fik vand, mad eller fandt læ i de kolde dage, han var forsvundet.
Artiklen fortsætter under billedet...

(Foto: MEGA)
- Fantastiske nyheder. Den forsvundne dreng, Will Callghan, er blevet fundet af en frivillig ved Mount Disappointment. Efter to dage bliver Will snart genforenet med sin familie.
Kort efter delte politiet et billede af Will, der blev båret ud af skoven.
Og senere er også genforening af ham og moren blevet delt.
Her kan man se en tydeligt lettet Penny Callaghan omfavne sin søn.
Politiinspektør Christine Lalor fortalte, at drengen virkede til at have det "bemærkelsesværdigt godt taget i betragtning af, hvor længe han havde været derude".
Wills mor, Penny Callaghan, fortalte, at hendes søns første ønske var at få mad fra McDonald's.
- Jeg tror, at han ville have varm, salt mad, sagde hun. Williams mor takkede de frillige, redningspersonalet og politiet.
- Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan han har haft det, og hvad han er gået igennem. Jeg er bare så taknemmelig og så lettet.
Artiklen fortsætter under billedet...

(Foto: MEGA)
Politiet havde bedt lokale lægge fetaost, penanutbutter og andet mad ud for at tiltrække teenagerens opmærksomhed.
De var også blevet opfordret til at spille temasangen fra "Thomas Tog".